Modeindustrien skader langt mere end du tror
KOMMENTAR – Modeindustrien giver os lov til at vælge og vrage mellem billigt tøj, men det er i høj grad miljøet og de fattige udviklingslande, der betaler regningen. Det er svært at shoppe tøj med hel ren samvittighed.
En stor del af tøjindustrien er med til at ødelægge miljøet. Foto: Dreammodels.dk
Af Mads Phikamphon, freelance programmør og cykelentusiast
Modeindustrien er en af verdens allerstørste industrier. Du ved sikkert allerede, at langt det meste tøj bliver produceret af underbetalte arbejdere i ulande, som arbejder under forfærdelige forhold. Det er et kæmpe problem. Men medregn så også de belastninger, naturen bliver udsat for og. Så bliver der for alvor tegnet et skræmmebillede.
Kort sagt, så findes der igen god måde at købe tøj på, medmindre du vælger udelukkende at købe secondhand og vintage tøj. Bum. Så svært er det at shoppe med helt ren samvittighed.
Problemet er nemlig ikke bare hvad der foregår efter at tøjet er blevet købt. Selvfølgelig er det skadeligt for miljøet at vi køber tøjet, bruger det et par gange, og så smider det ud – men det er faktisk problematisk hele vejen fra bomuldsplante til indkøb af T-shirts hos butikkerne. Hele cyklussen skader faktisk miljøet.
Se blot grafikken, som viser, hvordan dit tøj belaster miljøet.
Bomuldsplanten
Som du kan se, er der mange forskellige faktorer der går ind og påvirker miljøet. For at starte fra en ende af, så kan vi tage et nærmere kig på bomuldsplanten.
Planten er utrolig sart, så derfor kræver det mange sprøjtemidler at holde planten fri fra sygdomme og parasitter. Lidt mere præcist, så bliver ikke mindre end en tredjedel af alle verdens pesticider brugt i bomuldsproduktion.
Samtidig er den også utrolig vandkrævende. Faktisk er bomuldsmarker så vandkrævende, at området omkring markerne kan lide af vandmangel, fordi al vandet går til planterne. Det er en katastrofe for de lokale beboere, men mange er afhængige af deres job på tøjfabrikken, og af frygt for konsekvenserne tør de derfor ikke protestere.
Kemi i farverne
Når bomulden er blevet høstet, skal fibrene sorteres fra frøene, renses og spindes, så der kan væves tekstil af det på fabrikkerne. Derefter skal tekstilet farves – og det er noget, der bliver brugt meget kemi på. Disse farvestoffer bliver ofte udledt direkte i søer ved fabrikkerne og ødelægger vandmiljøet.
Det sidste skridt på fabrikken er at klippe og sy tøjet, hvorefter det skal pakkes og sendes til butikkerne. Emballage er endnu en enorm post i miljøregnskabet. Flere kilo pap, plast og papir skal sikre, at varerne når frem i god stand. Der går altså rigtig mange ressourcer til spilde her, selv hvis butikkerne forsøger at genbruge emballagen så vidt muligt.
Det er selvfølgelig ganske logisk, hvorfor at firmaer vælger at få deres tøj produceret i ulandene. De sparer masser af penge både på arbejdskraft og på ikke at skulle føre den store kontrol med firmaernes metoder.
Ulandene betaler
Det giver dem mulighed for at sænke prisen på tøjet, der skal sælges i butikkerne, hvilket atter betyder øget profit. Men nogen skal jo ende med regningen, og det er altså ulandene, der står med den. Først og fremmest sundhedsudgifterne, takket være de kummerlige kår som folk arbejder under, men også udpining af jord og miljøgenopretning.
Kort sagt, så skal staten i ulandet simpelthen forsøge at få miljøet på rette køl og bruge en masse penge på det, mens udenlandske firmaer tjener kassen.
Der er endnu ikke blevet talt om at lægge en afgift på det miljøbelastende tøj, men man må blot forsøge at lytte til sin egen samvittighed og finde ud af, hvad man selv kan leve med.
Der bliver løbende arbejdet på at skabe større synlighed i branchen, så forbrugeren er klar over, hvem der har lavet deres tøj – og hvordan. Løsningen er helt klart at stille større krav til leverandørerne igennem lovgivning og firmapolitikker – så folk ikke mister deres job i ulandene, og at der samtidig bliver passet på miljøet.
