EU’s 27 stats- og regeringschefer er i dag nået til enighed om EU’s nye store klima- og energipakke.
- Når 27 lande med meget forskellige økonomiske forudsætninger kan vedtage en så gennemgribende lovgivning – i en tid hvor alle taler om finanskrise – er det et klart tegn på, at Europa tager sit internationale lederskab på klimasagen alvorligt klima- og energiminister Connie Hedegaard.
Fastholder målsætningerne
- Det er en succes, at det er lykkedes at fastholde målsætningerne og at bevare den grundlæggende arkitektur i det meget ambitiøse forslag Kommission oprindeligt lagde på bordet. Da kommissionen præsenterede den meget ambitiøse plan i januar i år var det ingen given sag, at EU kunne enes om både mål og arkitektur.
- Aftalen i dag vil i sig selv være en klar forbedring af EU’s indsats for klimaet og for udvikling af vedvarende energi. Men det er også et væsentligt signal til vore globale forhandlingsparter på klima området om, at EU følger op på de mål, vi sætter os, siger ministeren.
Sværest tænkelige betingelser
Connie Hedegaard havde gerne set, at pakken på flere punkter var mere ambitiøs, men minder om at betingelserne for at forhandle ambitiøs klimapolitik har været de sværest tænkelige.
Aftalen betyder, at EU samlet skal reducere CO2-udledningerne med 20 procent i 2020, og andelen af vedvarende energi skal øges til 20 procent i 2020. Samtidig skal CO2-kvoter til el-produktion og industri i højere grad auktioneres fra 2013, hvor de i dag bliver givet gratis af de enkelte lande.
Elselskaberne skal fremover købe 100 procent af deres kvoter, undtagen i visse af de nye EU-medlemslande. Samtidig skal CO2-udslippet reduceres i de sektorer, der i dag ikke er omfattet af kvotemarkedet. Det gælder landbrug, boliger og transport.
På baggrund af aftalen i Det Europæiske Råd skal Europa-Parlamentet stemme om klima og energipakken på onsdag den 17. december.
Klima- og energipakken indeholder fire konkrete tiltag: