Peter Larsen Kaffe har som de første udviklet en eldrevet mobil kaffebar. Det jyske kaffefirma sælger mere økologisk kaffe end andre danske kaffefirmaer, men fremover skal kaffen ikke bare være økologisk og certificeret. Den skal også laves og serveres uden, at benzin- og dieselpartikler ryger ud i atmosfæren.
- El-scooteren passer perfekt til de værdier, som Peter Larsen Kaffe står for. Vi satser mere og mere på økologiske kaffe- og teprodukter, og vi arbejder konstant på at gøre produktionen mere bæredygtig, siger udviklings- og kommunikationschef hos Peter Larsen Kaffe, Lars Aaen Thøgersen.
- Normalt ser man de mobile kaffebarer bygget op om retrolignende knallerter med osende motorer. TRIPL er det bæredygtige alternativ til de forurenende knallerter – og den vej vil vi som kaffefirma gerne gå, siger han.
TRIPL er udviklet i Danmark af TREFOR Drive i samarbejde med firmaet Garia, og er designet af Art Linco. Den er 2.41 meter lang og med et stort batteri, kommer vægten op på 300 kilo. Med det store batteri kan den CO2 neutrale scooter køre 100 kilometer på en opladning.
En af de smarte ting ved TRIPL er, at scooteren har en omformer, der kan konvertere strømmen fra batteriet til 230 volt vekselstrøm, så man kan bruge strømmen til eksempelvis kaffemaskiner uden at gøre skade på miljøet.
- Vi er tilstede på næsten alle landets festivaller, Roskilde Festival, Tinderbox, Cirkus Summarum m.m., med vores mobile kaffebarer. Her møder vi danskerne hver dag. Derfor er det et stærkt signal at sende, at vi ikke bare leverer økologisk og velsmagende kaffe – men også tænker på bæredygtige løsninger, som viser, hvad vi står for. Vi glæder os til at komme ud til alle danskerne og præsentere vores nye el-scooter, siger Lars Aaen Thøgersen.
Bæredygtig kaffe på Rådhuspladsen
Københavnerne kan allerede begynde at glæde sig, for snart kan Peter Larsen Kaffe nydes i Københavns hjerte, hvor det jyske kaffefirma har fået tildelt en fast stadeplads på Rådhuspladsen de næste tre år.
- Vi er rigtig stolte over at få tildelt en plads på Rådhuspladsen, hvor vi de næste tre år kan tilbyde økologisk og certificeret kaffe fra vores kaffescooter. Hos Peter Larsen Kaffe kan vi se, at el-scooteren kan komme til at få en væsentlig betydning for fremtidens mobile forretninger. Ikke kun kaffebarer – men alle former for rullende salgsboder kan gå væk fra de osende knallerter, og det vil særligt være gavnligt i de store byer, hvor der i forvejen er meget benzin- og dieselos. Den udvikling vil vi gerne være en del af, siger Lars Aaen Thøgersen.
Peter Larsen Kaffe tog kaffescooteren og har indtil videre bestilt TRIPL i to varianter. En til iskaffe og en med indbygget espressomaskiner og køleskab og målet er, at de første ti scootere skal være på gaden inden årets udløb.
OrganicToday.dk Nyheder, baggrund og debat om klima, natur og miljø.
Redaktion:
Gustav Bech (ansvarshavende) gustav@GreenUpdate.dk
Udgiver: GreenUpdate.dk Uafhængig af politiske og økonomiske interesser.