Udvalget har bedt ministrene redegøre for bevæggrundene for at afgiftsbelægge CO2-neutrale brændsler som brænde og træflis, og spurgt, om ministrene kan bekræfte, at man kan forvente, at brændeovsejere – grundet afgiften – vil skifte til mere CO2-udledende opvarmningskilder.
Endvidere ønsker udvalget, at ministrene svarer på, om det er korrekt, at prisen på brænde bliver fordoblet som følge af energiaftalen, om ministrene mener, at forhøjelsen af prisen vil forbedre konkurrenceevnen for danske skovejere, og om det vil øge grænsehandlen.
Udvalget har desuden bedt ministrene forholde sig til, at de danske skove vil vokse til krat, da det efter afgiftspålæggelsen vil blive dyrere at ansætte lønnet arbejdskraft til at passe skovene.
Samrådet finder sted 17. januar.