Miljø-organisationer advarer mod udvinding af uran i Grønland
URAN – I en fælles appel opfordrer 48 miljøorganisationer fra hele verden det grønlandske landsstyre og den danske regering til at holde fast i forbuddet mod udvinding af uran i Grønland.
Miljøorganisationer fra hele verden frygter, at det vil føre til omfattende forurening, hvis Grønland giver grønt lys til udvinding af uran. Foto: Colourbox
Både den danske regering og det grønlandske landsstyre er klar til at ophæve den såkaldte ‘nultolerance-politik’ for uran, som i 25 år effektivt har blokeret for udvinding af det radioaktive grundstof, som især anvendes som brændstof i atomkraftværker.
Miljøorganisationerne frygter, at det vil føre til omfattende forurening med radioaktive stoffer og i sin yderste konsekvens kan gøre det nødvendigt at forbyde landbrug, fiskeri og fangst i store dele af det sydlige Grønland på grund af sundhedsfare.
Miljøorganisationerne gør opmærksomme på, at de sjældne jordarter, man gerne vil have fat på, kan udvindes andre steder i Grønland, hvor de ikke forekommer sammen med den dødsensfarlige uran.
Efterlader radioaktivt materiale
- Den planlagte uranudvinding i Kuannersuit (Kvanefjeldet) vil efterlade millioner af tons tailings (biprodukter ved udvinding af uran), der indeholder nogle af de giftigste radioaktive materialer, der findes, siger Mikkel Myrup, formand for den grønlandske miljøorganisation, Avataq.
- Affaldet forbliver radioaktivt i flere hundrede tusinder år og de langsigtede følger kan blive en omfattende radioaktiv forurening, som på grund af sundhedsfaren kan gøre det nødvendigt at forbyde landbrug, fiskeri, fangst og husdyravl i betydelige dele af Sydgrønland, ligesom det kan blive sundhedsfarligt at bo der, siger formanden for Avataq.
Verdens femte største eksportør af uran
Palle Bendsen fra miljøgruppen NOAH finder det forkasteligt, at regeringen vil ændre kurs i spørgsmålet om uranbrydning.
- Atomkraften blev taget ud af dansk energipolitik i 1985 og forbuddet mod uranbrydning hænger helt sammen med det. Mineprojektet i Kuannersuit kan gøre Rigsfællesskabet til den femte største uraneksportør i verden, siger Palle Bendsen.
Hvem skal betale regningen?
Det Økologiske Råd frygter, at de langsigtede økonomiske omkostninger som følge af den radioaktive forurening kan blive så voldsomme, at de langt overstiger den kortsigtede økonomiske gevinst, Grønland kan hente ved at give grønt lys til udvinding af uran.
- Hverken det private selskab, der har licens til minedrift i Kuannersuit, eller det grønlandske selvstyre har nok økonomiske ressourcer til at afbøde skadevirkningerne fra millioner af tons affald, der er radioaktivt i tusinder af år. Og den danske stat, som ellers vil få gevinst af uranbrydningen, har ikke givet en garanti for, at den vil dække disse udgifter, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
