700.000 tons spiselige madvarer. Så meget smider vi årligt ud i Danmark. Det er bl.a. madvarer, der ikke fejler noget, og som kan komme udsatte borgere til gode. Det viser tal fra regeringens nye strategi for affaldsforebyggelse.
Miljøminister Kirsten Brosbøl vil derfor gøre op med madspild, og i dag går hun aktivt ind i kampen, når hun sammen med fødevareBanken i Aarhus deler overskudsmad ud til elever på Kofoeds Skole.
- Det er ikke kun et miljøproblem, at over 700.000 tons mad, der kunne være spist, ender i skraldespanden hvert år. Det er fuldstændig absurd, når der fx er socialt udsatte, der kan have brug for et godt måltid mad. Derfor er det inspirerende at se, hvordan fødevareBanken er lykkedes med at samle store mængder af overskudsmad ind til udsatte borgere, siger miljøminister Kirsten Brosbøl.
Regeringen styrker nu indsatsen mod madspild, og miljøministeren har netop lanceret Strategi for affaldsforebyggelse, hvor hun kommer med en række initiativer til at mindske madspild i alle led af værdikæden for fødevarer. Fx initiativer som ’madspildsjægerne’, der skal hjælpe storkøkkener og kantiner med at komme madspild til livs. Her er fødevareBanken er et godt eksempel på, hvordan der allerede bliver arbejdet for at mindske madspild.
God start for fødevareBanken i Aarhus
I løbet af de bare to måneder, fødevareBanken har eksisteret i Aarhus, har de samlet næsten 25 tons mad ind. Det er en stor succes, og fødevareBanken kan nu udvide yderligere i Østjylland, så konceptet også bliver udbredt til Randers.
- Det er en stor milepæl for FødevareBanken at udvide arbejdet i Jylland, så vi nu dækker ikke bare Aarhus, men også Randers. Og fødevarebranchen og de sociale organisationer har taget rigtig godt imod os. Det er dejligt at se, at regeringen arbejder aktivt for at mindske madspild. Mad skal spises, ikke spildes, siger Karen Inger Thorsen, direktør i FødevareBanken.
fødevareBanken indsamler årligt over 400 tons frisk overskudsmad fra fødevareproducenter, grossister og supermarkeder. fødevareBankens frivillige distribuerer årligt frisk overskudsmad svarende til ca. en million måltider til udsatte borgere.
I servicesektoren er der et årligt madspild på 227.000 tons fordel på: