Mildt vejr forsinker løvfaldet med flere uger

Tag en tur i skoven og nyd træernes gyldne farver. Det er endnu ikke for sent.

Bøg, eg og birk har smidt halvdelen af bladene, men de øvrige blade lyser op i gule og røde nuancer oppe i trækronerne. Ask og elletræer står endnu helt grønne de fleste steder. Foto: Ulla Skovsbøl

På denne tid af året plejer træerne at stå med nøgne grene. Men i år er løvfaldet forsinket med flere uger, og der er endnu blade tilbage på grenene.

- Normalt falder bladene af i løbet af oktober. Men oktober og november har været de varmeste i mange år, og det milde og stille vejr får træerne til at holde på bladene, fortæller skovrider Hans Henrik Christensen fra Naturstyrelsen.

Bøg, eg og birk har smidt omkring halvdelen af bladene, men de øvrige blade lyser op i gule og røde nuancer oppe i trækronerne. Ask og elletræer står endnu helt grønne de fleste steder.

De fleste træer vil hurtigt smide alle bladene, når der kommer nattefrost og blæst.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: