Milde vintre giver pletfrie æbler
ØKOLOGI – De seneste to år har niveauet af æbleskurv ligget lavt. Som frugtavler er det guld værd, når skurven udebliver, men som forsker i æbleskurv må man søge efter årsagen.
En mild vinter visker så at sige tavlen ren, og året begynder med en meget lav risiko for skurv. Foto: Gustav Bech
Af Maren Korsgaard, akademisk medarbejder, Københavns Universitet, Afdeling for Afgrødevidenskab
Siden 2012 har jeg fulgt æbleskurven tæt i mit arbejde med udvikling af metoden »strategisk vanding« mod æbleskurv i projekterne ProtecFruit og FruitGrowth.
Jeg har brugt det populære skurvvarslingsprogram Rimpro/Fruitweb og samtidig målt udslyngningen af æbleskurvens ascosporer. Jeg har også vurderet det faktiske angreb af æbleskurv gennem årene, og det har givet overraskende oplevelser.
I 2015 forudsagde varslingsprogrammet seks seriøse angreb af skurv i foråret, men ved høsttid var flere af æblesorterne alligevel fri for skurvpletter, og selv i den skurvfølsomme sort Elstar blev kun 22 procent frasorteret på grund af skurv.
I 2016 blev der varslet to seriøse angreb af skurv i foråret, men der kom stort set ikke skurv i nogen sorter. I alle årene har den robuste sort Rød Aroma stort set været skurvfri, og forsøgene udføres i helt usprøjtede æbletræer.
Skurvsvampen har brug for regn
Skurvpletter på æbler skyldes svampesygdommen æbleskurv (Venturia inaequalis). Svampen overvintrer lige nu på de gamle, visne æbleblade på jorden. I de visne blades skurvpletter er der sporesække med ascosporer. De modner med tiden og bliver klar til at smitte de nye blade under løvspringet.
Når der kommer kraftig regn slynges de sporer, som er modne, ca. 3 mm ud af sporesækken, hvorefter vinden fører dem videre til de nyudsprungne æbleblade. Det sker i Danmark fra sidst i marts, indtil sporepuljen er udtømt sidst i juni.
Hvis ascosporerne inficerer de unge blade, udvikles de såkaldte konidiesporer, der smitter videre til nye blade og til frugterne. Denne sekundære smittecyklus findes hele sommeren, blot der er fugtigt nok.
Forklaring på de lave niveau af skurvangreb på Sjælland
En afgørende faktor for årets skurvniveau er mængden af smitstof i foråret. En mild vinter er guld værd for en frugtavler, fordi mikroorganismer og regnorme nedbryder de gamle blade i det milde vejr. En meget mild vinter, som vi blandt andet havde i 2013/2014, efterlader ikke meget løv tilbage på jorden.
En mild vinter visker så at sige tavlen ren, og året begynder med en meget lav risiko for skurv. Vintrene 2014/2015 og 2015/2016 var også ret milde, hvilket giver en god forklaring på det lave skurvniveau de seneste år.
Usædvanlig sommer i 2016
Sommeren 2016 var også usædvanlig og ikke særlig gunstig for den sekundære spredning af skurv. I 2016 var der 10 perioder, som kunne give sekundære skurvinfektioner, men ingen af perioderne var meget gunstige for infektion. Var smitten sket i foråret, ville den ikke blive opformeret i særligt stort omfang i sommeren 16.
Næsten samme situation havde vi i 2014 og 2015, hvor der i Taastrup kun var tre perioder i hver sommer, som var meget gunstige for den sekundære smitte af skurv. I årene før var der seks-syv gunstige perioder for sekundær smitte, så de seneste tre somre har været dårlige set fra skurvens synspunkt.
Lige nu har vi en vinter, der indtil videre har været meget mild, så det lover godt for nedbrydningen af løvet og skurvsmitten. Det giver en god chance for endnu et år med lavt skurvniveau.
