Mikroplast dræber fisk og havpattedyr
MILJØ – Op mod 12 millioner tons mikroplastik havner hvert år i havet som affald. Næsten hver tredje af alle danske fisk har mikroplast i maven. Med plasten følger også hormonforstyrrende stoffer.
Plastik-affald og mikroplastik forurener verdenshavene og ender i maven på fisk og havpattedyr. En flaske shampoo kan indeholde op mod 300.000 stykker mikroplast, der er så små, at de ikke fjernes i rensningsanlæggene. Foto: CC BY flickr Snemann
Mikroplast forurener i stigende omfang verdenshavene og dræber både fisk og havpattedyr.
Det er plastpartikler på 10-100 mikrometer, som er de mest interessante og risikobetonede, da disse kan fortæres af vandlopper. Dermed indgår de i fødekæden, og man har observeret ændringer i vandloppers fødeoptagelse samt deres svømme- og parringsadfærd.
Problemet opstår, når vandlopper, fisk og havpattedyr tror, at de indtager mad, men i virkeligheden fylder maven med giftigt og ufordøjeligt plastik. De dør simpelthen af sult.
Vi mennesker er i høj grad i fare, fordi vi er øverste led i fødekæden.
- Det tyder ikke på, at plastik assimileres, men udskilles, men intet er endnu bevist, siger professor Torkel Gissel Nielsen AQUA DTU.
Hormonforstyrrende stoffer
WWF har offentliggjort et billede af en dansk torsk, som havde slugt et stort plastbæger. Så kan det ikke undre, at den døde. Nye tal viser, at cirka 30 procent af de danske fisk indeholder plast i mavesækken.
Faren bliver tredoblet, da hormonforstyrrende- og carcinogene stoffer foruden miljøgifte som PCB og DDT klæber til plasten.
Hovedbestanddelene af plastikøerne består af lette plaststoffer som Polyethylen (PE) og Polypropylen (PP). De plasttyper med større massefylde som Polyvinylchlorid (PVC) og Polyester (PET) synker typisk til bunds. Når disse plastmaterialer nedbrydes, frigøres sundheds-skadelige tilsætningsstoffer som ftalater i PVC.
- Disse plastikøer er ikke altid så dårlige, da de skaber skjulesteder for mange oceanfisk, siger havbiolog Henrik Carl.
- Nedbrudt plastik, som synker tilbunds udgør ikke den store miljørisiko, navnlig ikke hvis den dækkes af organisk materiale, siger han.
Lossepladser og kloakvand
Affaldet kommer fra flere kilder. Noget bliver kastet over bord, andet er overflow fra overfyldte lossepladser nær vandet. Også fra kloakkerne kommer affaldet.
Her i Danmark, hvor vi oprenser spildevand i rensningsanlæg, bliver de helt små plastpartikler ikke tilbageholdt, men skylles direkte ud. Så tænk på mange andre lande, hvor kloakvand ryger ufiltreret ud i havet.
Man har dog registeret, at cirka 20 procent kommer fra fiskerierhvervet i form af løsrevne trawl, garn, samt syntetisk tov. Hvis man derefter opgør den totale mængde til 100 procent, består de øvrige fraktioner af: plastfolie (46 procent), syntetisk tekstil (32 procent) og større plasttyper (22 procent).
- Lysprikfisken, en lanternefisk anvendes som indikator for forureningen, da den er vidt udbredt geografisk og findes i rigelige mængder. Faktisk udgør fisken cirka 50 procent af verdenshavets samlede biomasse!, forklarer kurator Lars Olsen.
Plast-ører på størrelse med Afrika
I Stillehavet findes mikroplastøer på størrelse med Afrika, men også nær Bermudatrekanten er der store ophobninger. Hvad kan vi gøre for at minimere disse øer? Undlade at smide plastaffald i vandet er så åbenlys en løsning, men det fjerner ikke de allerede-eksisterende øer.
Mulige løsninger: Lokale miljøgrupper indsamler plastflasker med videresalg for øje, men for tiden gør de faldende oliepriser disse projekter urentable.
På Plastic Change’s debatside diskuterer man forskellige løsninger for eksempel blev det foreslået, at man kunne opkøbe en udtjent, men stadig sikker olietanker fra Mærsk og så suge plasten op. Derefter kan man sælge det til plastgranulatgenvinding.
Projektet vil med de allerede registrerede mængder kræve cirka 200 tankskibe i cirka 60 år og som sådan være umuligt at gennemføre.
