Midtjyder vil booste vind og biomasse
ENERGI – Vindmøller skal dække næsten hele strømforbruget i Region Midtjylland om 14 år. Op mod tre fjerdedele af al gylle og gødning skal igennem et biogasanlæg.
Omstilling til vedvarende energi skal op i et højere gear, mener formanden for Region Midtjylland, Bent Hansen (tv) og udviklingsdirektør i DONG Energy, Charles Nielsen.
Vindmøller skal dække næsten hele strømforbruget i Region Midtjylland om 14 år. Op mod tre fjerdedele af al gylle og gødning skal igennem et biogasanlæg.
Det er konsekvensen, hvis en ny, ambitiøse plan om 50 procent selvforsyning med VE i 2025 skal blive virkelighed. Planen er vedtaget af Region Midtjylland, som er landets største målt på areal. Planen er i høring frem til 28. marts.
I 2025 skal halvdelen af energiforbruget i hele det brede bælte på tværs af Jylland fra Århus i øst til Hvide Sande i vest dækkes af vedvarende energi.
Med afsæt i planen vil de 1,25 millioner midt- og vestjyder sætte mere skub i den udvikling, som er nødvendig, hvis Danmark skal leve op til folketingets mål om 100 procent vedvarende energi i 2050.
Skal op i højere gear
Regionerne har ganske vist hverken politiske beføjelser eller økonomiske midler til selv at føre energipolitik, men planen har alligevel fået stor bevågenhed fra både borgere, kommunalpolitikere og fra energisektoren. Den lægger op til, at omstillingen meget hurtigt skal op i et væsentligt højere gear.
- Den største udfordring nu er at komme fra de pæne ord til de konkrete handlinger. Vi har planerne, vi har rammerne, vi har teknologien. Nu skal vi have nogle forpligtende aftaler, som sikrer, at alle parter tager del i omstillingen, siger regionsformand Bent Hansen (S).
Infrastruktur er udfordringen
Region Midtjyllands vision indebærer en massiv satsning på vindmøller. Vinden skal dække 80-100 pct. strømforsyningen i 2025, hvis målet skal nås. Fuld dækning kræver at kapaciteten bliver næsten firedoblet fra de nuværende 930 MW til 3480 MW på fjorten år.
Charles Nielsen, udviklingsdirektør i DONG Energy, hilser regionens plan velkommen. Den kan realiseres, mener han, men der er udfordringer.
- Det er vigtigt at erkende, at det er en kæmpe omstilling, vi står over for, når så meget vind skal omsættes til energi. Det indebærer en elektrificering af hele vores hverdag, hvor vi også kommer til at bruge el til transport og el til opvarmning. Skal det fungere, er det vigtigt, at vi sammentænker de infrastrukturer, vi har forvejen, siger han.
Det er ikke nødvendigvis let, erkender også Holger Blok fra Energi Midt, men energisektoren er rustet til omstillingen, siger han.
- Med Dansk Energis vision Power to the People har vi allerede for flere år siden vist, at vi er indstillet på, at strøm er fremtidens energiform, og jeg føler mig overbevist om, at vi i samarbejde med Energinet.dk kan klare udfordringen, siger han.
Vind og biogas dominerer
Vind skal dog ikke være den eneste energikilde i fremtidens midtjyske energiforsyning. Biogas og biomasse kommer også til at spille en central rolle. Mellem 50 og 75 pct. af al husdyrgødning skal afgasses. Uden for Holstebro er verdens hidtil største biogasanlæg nu ved at blive indkørt, men 2025-visionen kræver, at der bliver opført mange flere store anlæg i nærmeste år. Desuden skal alle centrale kraftværker konvertere fuldstændigt til biomasse.
- Vores pointe er, at hvis der skal ske noget på kort sigt, så er vi nødt til at fokusere på det, vi kan og har allerede. Derfor satser vi på lokale ressourcer og markedsmodne teknologier, siger regionens chefkonsulent på området Jørgen Krarup.
Interessen for solceller eksploderet
Holger Blok fra Energi Midt mener imidlertid den tankegang er for ensidig. Energi Midt har gennem en årrække haft stor succes med solceller, og han tror, solenergi har et stort potentiale, som regionen ikke har øje for.
Interessen for solceller er nærmest eksploderet, efter at prisen er faldet, så tilbagebetalingstiden er kommet ned på 10-12 år. I 2011 installerede Energi Midt 2 MW sol. Det svarer til elforbruget hos 450-500 kunder, og at dømme efter interessen i årets først to måneder, bliver tallet meget højere i år.
- Mit budskab er, at det er vigtigt, vi spiller på alle strenge. Det giver mange problemer at sætte store vindmøller op på land. Der er ingen, som vil være nabo til et biogasanlæg, og der er kritisk debat om etikken i at bruge landbrugsafgrøder til energiformål.
- Solceller og varmepumper er derimod fantastisk populære, og hvis man skal gennemføre så store omlægninger, som vi taler om her, kræver det solid folkelig opbakning, siger han.
Vestjylland trækker udviklingen
Holger Blok erkender dog, at sol ikke i nogen overskuelig fremtid kan komme op på den volumen, der skal til for at blive lokomotiv i en hurtig omstilling. Det bliver uvægerligt de vindomsuste vestlige kommuner i regionen, der må trække det store læs, og de er allerede langt.
Både Lemvig, Struer og Ringkøbing-Skjern kommuner vil være selvforsynende med el, når de nuværende mølleplaner er gennemført. Ringkøbing-Skjern har endda en endnu mere vidtrækkende ambition, nemlig at være 100 pct. selvforsynende med vedvarende energi – ikke bare strøm – allerede i 2020.
Enevoldsen: Vi når målet
- Om man kan udbygge lige så meget i andre kommuner, skal jeg ikke kunne sige, men vi føler os overbeviste om, at vi kan nå vores mål, siger venstreborgmester Iver Enevoldsen fra Ringkøbing Skjern Kommune.
Allerede når den planlagte kapacitet er kommet op at snurre, vil Ringkøbing-Skjern være nettoeksportør af strøm.
