Midlertidigt stop for skovhugst
SKOVHUGST – Efter opfordring fra Verdens Skove og Konservative har miljøminister Esben Lunde Larsen nu lovet at indføre et midlertidigt fældningsstop i dele af statsskovene. Men ministeren tager en række forbehold, der kan undergrave effekten af hugststoppet.
Flagspætte på gammel eg. Gamle løvtræer er vigtige for biodiversiteten. Foto: David Buchmann
I sidste uge gik Verdens Skove ud med nyheden om, at Naturstyrelsen er ved at hugge gamle træer i noget af Danmarks biologisk mest værdifulde skov ned, alt imens Folketingets partier skal til at forhandle om en ny naturpakke, som netop skal bevare gammel skov.
Derfor opfordrede Verdens Skove og de Konservative regeringen til at indføre et midlertidigt fældningsstop for træer over 100 år i de dele af statsskovene, der har størst værdi for biodiversiteten, indtil en plan er klar.
Denne kritik vil miljøministeren Esben Lunde Larsen nu komme i møde, skriver Ritzau. Ministeren oplyser til Ritzau, at han har indført et midlertidigt stop for træfældning i statsskovene – dog bortset fra de skove, hvor Naturstyrelsen har indgået kontrakt om at sælge træet.
Hos Verdens Skoves modtages udmeldingen positivt, men også med en vis bekymring.
- Det er naturligvis positivt at ministeren lytter, men vi kan være i tvivl om at det får en reel virkning med ministerens forbehold, for den meste skovhugst sker netop med salgskontrakter. Det kan derfor blive en gratis omgang for ministeren, siger Thor Hjarsen, seniorbiolog i Verdens Skove.
Kontrakter behøver ikke være et problem
Men selv hvis der tages hensyn til indgåede salgskontrakter, behøver det ikke være til hinder for, at man stopper fældningen af træer over 100 år indtil planen for de urørte skove ligger klar, forklarer Thor Hjarsen.
- Vi har naturligvis forståelse for at man gerne vil holde indgåede salgsaftaler, men vi undrer os lidt over, hvorfor disse aftaler helt generelt skulle forhindre et hugststop for gamle træer over 100 år i de mest naturrige skove.
- Mange af de ordrer, som Naturstyrelsen får, er på tømmer, der ikke behøver at komme fra så gamle træer. Og selv det tømmer, der er nødt til at komme fra ældre træer, behøver man jo ikke fælde i lige de skove, der har størst naturværdi, og som står højt på listen over mulige urørte skove. Så Naturstyrelsen burde kunne opfylde aftalerne uden at det bliver et problem for de træer og skove, der er vigtigst for biodiversiteten. Det er derfor et lidt spøjst forbehold at tage, mener Thor Hjarsen.
Hugststop bør gælde til skovplan er klar
Han hæfter sig desuden ved, at det midlertidige hugststop ifølge ministeren skal gælde ‘frem til sommer’. Det er nemlig langt fra sikkert at der her ligger en færdig plan for, hvilke skove der skal udlægges som urørte skove.
- Det midlertidige hugststop skal naturligvis gælde indtil de nye urørte skove er udpeget, og det vil givetvis ikke kunne nås inden sommer, understreger Thor Hjarsen. Derudover håber han, at det ikke bliver Naturstyrelsen selv, der bestemme, hvor de urørte skove skal udlægges under naturpakken. Det har man nemlig dårlige erfaringer med:
- Vi mener ikke at man skal overlade denne opgave til Naturstyrelsen, for vi ved at op mod halvdelen af de urørte statsskove, som allerede er udpeget af Naturstyrelsen, faktisk er uden ret meget effekt, da de er blevet udpeget i naturfattige områder, siger Thor Hjarsen.
Han foreslår, at man i stedet inddrager forskere med særlig viden om biodiversiteten i de danske skove.
- Som Verdens Skove allerede foreslog for flere uger siden, bør der oprettes et hurtigt arbejdende biodiversitetsråd af biologer og andre eksperter med viden om biodiversitet og natur, som kan rådgive regeringen og hjælpe med at udpege, hvor der skal udlægges urørt skov, foreslår han.
