Mette Touborg vil være SF’s næstformand

Lejres populære og super-grønne borgmester, Mette Touborg, er klar til at gå efter den vigtige post som næstformand i SF. Det bekræftede hun i går efter sin hjemkomst fra Kina, hvor hun har været på påskeferie.

Lejres borgmester Mette Touborg går efter posten som næstformand i SF.

SF holder landsmøde i den kommende weekend, og Mette Touborg er den tredje kandidat, der stiller op til posten. Ifølge ritzau betinger hun sig dog, at SF’s landsledelse bakker op om hendes kandidatur, og at hun kan dele posten som næstformand med en anden, så hun fortsat får tid til at varetage sine opgaver som borgmester i Lejre Kommune.

Hun mener nemlig ikke, at det er muligt at kombinere borgmesterposten, hvis hun skal være næstformand i partiet uden hjælp.

- Jeg er borgmester på fuld tid. Det er mit primære og det vil jeg fortsætte med. Så det skal være en delt post og den skal nok også endda være meget velovervejet delt, siger Mette Touborg til ritzau.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: