Mette Gjerskov: Spin, løgn eller fejl?

- Spin, løgn eller fejl? Funderer stadig over denne historie fra i går aftes, hvor det påstås, at Søren Gade og landbrugets organisation L&F repræsenterer 141.000 landbrugsmedarbejdere, skriver fødevareminister Mette Gjerskov på sin facebook-profil.

- Der er jo helt i hegnet, skriver Mette Gjerskov.

- For det første har vi ikke 141.000 landbrugsmedarbejdere – det er jo helt i hegnet, skriver ministeren. For det andet, så er landbrugsmedarbejderne ikke repræsenteret af L&F…

Anledningen til kommentaren er en artikel i Jyllands-Posten, hvor den tidligere Venstre-forsvarsminister og nuværende topchef for landbrugets hovedorganisation, Landbrug & Fødevarer, Søren Gade, forudser, at landbrugsjorden nu falder i værdi, og at EU’s budgetforlig, der har skåret i støtten til landbruget, derfor risikerer at ramme hele samfundet.

I runde tal betyder forliget, at landmændene mister 500 kroner pr. hektar (10.000 kvadratmeter). En mælkeproducent vil miste omkring 200.000 kroner i tilskud, skønner Søren Gade.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: