Vi skal kunne leve uden frygt for at blive udsat for hormonforstyrrende stoffer i for eksempel hudplejeprodukter eller fluorstoffer fra pizzabakker. Ny oplysningsindsats fra Miljø- og Fødevareministeriet på vej.
Ministeren har afsat knap seks millioner kroner til nye initiativer frem til udgangen af 2017.
- Regeringen tager opgaven med at værne om danskernes sundhed og miljøet alvorligt, erklærer miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
- Derfor lancerer jeg nu en kemipakke, som skal sikre mere viden om de uønskede stoffer, vi omgiver os med i hverdagen, så vi får styr på, om nogle af de stoffer skal begrænses eller helt udfases.
- Forbrugerne skal kunne være trygge ved pizzabakker, popcornposer og bagepapir, så jeg vil sammen med andre lande bede Kommissionen fastsætte grænseværdier for fluorstoffer i mademballage, siger ministeren.
Indsats på tværs
Den nye kemipakke har særligt fokus på fem områder. Det gælder blandt andet bedre EU-regulering, hormonforstyrrende stoffer og mere viden om fluorstoffer.
Pakken skal sikre »en mere samlet, tværgående tilgang til reguleringen af kemiske stoffer i fødevarer, forbrugerprodukter og miljø«.
- Det er helt centralt for danskerne, at vi styrker vores viden om blandt andet hormonforstyrrende stoffer, fluorstoffer, tatoveringsfarver og cocktaileffekter. Ved at prioritere bedre regulering gennem EU, er der langt større sandsynlighed for, at fødevarer og produkter i Danmark er sundere og mere miljøvenlige, end med en rent dansk tilgang, siger Britt Bager, Venstres kemiordfører.
Kemipakken bygger ovenpå eksisterende indsatser under Kemikalieindsatsen 2014-17 og Fødevareforlig 3 og den samlede pakke koster i alt 15,85 millioner kroner i perioden 2016-2017, hvoraf 5,85 millioner kroner tilføres som nye midler. De skal blandt andet bruges på: