Mere kvælstof løfter ikke landbrugets økonomi
KOMMENTAR – Landbrugspakken, der åbner mulighed for mere kvælstofgødning, gylle og flere svin, vil ikke gavne landbrugets økonomi, skriver Henrik Kuske Schou og Anders Hedegaard fra Frie Bønder.
Landbrugspakken giver grønt lys for mere kunstgødning og gylle på markerne. Men langt de fleste landmænd vil ikke få bedre økonomi af den grund. Her er wrapballer, som indeholder græs eller en anden foderafgrøde.
Af Henrik Kuske Schou, deltidslandmand og bestyrelsesmedlem i Frie Bønder – Levende Land
og Anders Hedegaard, landmand og medlem af Frie Bønder – Levende Land
Regeringen med støttepartier har den 22. december 2015 indgået en aftale med henblik på at gøre fødevare- og landbrugserhvervet bedre rustet til at øge råvaregrundlaget og eksporten. Dette gøres for at medvirke til at skabe vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Og dette sker ved at lempe kvælstofreguleringen.
Landsforeningen Frie Bønder – Levende land finder ikke, at man i den nuværende situation vil kunne hjælpe landbruget økonomisk ved at lempe kvælstofreguleringen. Dette skyldes prisudviklingen på de centrale landbrugsvarer samt den internationale situation omkring fødevareforsyningen.
Landbrugspakken åbner op for muligheden for en million flere slagtesvin på landsplan. Men siden 1. januar har EU ydet tilskud til oplagring af svinekød og noteringen er fortsat lav – i øjeblikket på 8,70 kroner per kilo hos Danish Crown.
EU oplagrer svinekød
For mange svineproducenter ligger smertegrænsen på en notering på omkring 10,50 kroner per kilo. Da man oplagrer indenfor EU, og mange lande udenfor øger produktionen, er der selv med et marginalt mindre behov for importeret soya ikke nogen foreløbig udsigt til en prisstigning på over 20 procent.
Den 1. april 2015 ophævede EU mælkekvoterne, hvilket betød en markant øget produktion af mælk i hele EU med faldende priser som umiddelbar virkning. Prisen på mælk er fortsat lav og nogen umiddelbar udsigt til bedring er ikke tilfældet, da man som på markedet for svinekød lagrer i form af mælkepulver, der har en længere holdbarhed.
Rekordlav pris på mælkepulver
Prisen på mælkepulver er globalt set rekordlav, hvilket indikerer en global overproduktion. Mælkebønder vil derfor ikke få nogen glæde af en ekstra mængde gødning, selvom den betyder, at de kan producere flere foderenheder.
Planteavlere vil med en øget mængde gødning kunne producere en øget mængde råprotein i kornet. Dette er dog ikke ensbetydende med en højere afregningspris, da merværdien hurtigt spises op af prisen på den ekstra gødning.
Gødningsmarkedet i Europa er stort set monopoliseret, således at prisen på kunstgødning end ikke længere falder, når olieprisen falder, sådan som det ellers tidligere var kutyme. Siden 2005 er prisen på NPK-gødning steget med 40 procent.
Kornmarkedet er velforsynet
Verdensmarkedet for korn er også velforsynet. International Grains Council (IGC) skønner en produktion på 1992 mio. tons korn på verdensplan i 2015/2016, hvilket er ca. 14 procent højere end i 2012/2013, men dog lidt lavere end i 2014/2015.
Men da prisen på gødningen er den største variable post i driftsregnskabet, og der ikke er udsigt til fald i prisen på handelsgødning samt et fastlåst kornmarked, vil en øget produktion med et marginalt højere proteinindhold næppe resultere i andet end dårlige dækningsbidrag på kornproduktionen.
Samlet set tror Frie Bønder – Levende Land ikke på en bedret økonomi for landbruget ved en forøgelse af gødskningsnormerne.
