Mere gris på gaflen
KOMMENTAR: Det kan godt være, at EU-borgere allerede svælger i fedt og flæsk, men vi kommer til at spise mere kød i fremtiden. Hurra for landmænd og tremmegrise, skriver Anders Højberg Kamp.
Vores store kødforbrug har enorme konsekvenser for både sundhed, dyrevelfærd, natur og klima. Foto: Colourbox
Skulle den enkelte EU-borger have følt en lille rumlende sult, en lille mangel på animalsk føde i maven de seneste år, skal EU-borgeren ej fortvivle. Rationeringstiderne er snart forbi, kan man læse i EU-Kommissionens rapport ‘Prospects for Agricultural Markets and Income in the EU 2013-2023′ fra 2014.
Rapporten konkluderer, at en forventet økonomisk vækst i EU vil resultere i et øget kødindtag, efter et lille fald i de seneste år. I 2023 vil vi være tilbage på 2011-niveauet, hvor vi konsumerede intet mindre end 66,1 kilo kød om året pr. indbygger. Et bedre tal for kød-elskerne end de nuværende 64,7 kilo om året eller 177 gram om dagen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at vi i Dannevang køber op mod 100 kilo kød om året eller 270 gram om dagen, altså næsten 100 gram mere end vores kære medeuropæere. Medregnet hundens ædelse. Bemærkelsesværdigt, når man tænker på, at børn, ældre, vegetarer og buddhister også indgår i statistikken. Det giver jo mere til os andre.
Halvdelen er gris
Og hvad er det så, vi spiser? Generelt viser de tilgængelige tal, at grisen står for godt halvdelen af det samlede indtag, mens kyllingen og kvæget fordeler sig ligeligt i den anden halvdel (fraregnet får, fisk, hest og ged).
Tendensen er dog ifølge EU, at vi har spist 10 procent mindre kvæg og 25 procent mere kylling siden 1995. Førnævnte rapports prognoser viser da også, at kvægets fald fortsætter med yderligere 7 procent i forhold til det nuværende indtag i omkring 2023, hvorimod svinekødet får en stigning på 2,3 procent i perioden. Kyllingen er klart i førertrøjen med en vækst på 0,8 procent om året frem til 2023.
Og hvad betyder alle disse tal så? At vi spiser forbandet meget kød. Hundreder af millioner af burkyllinger, nu med lovpligtige siddepinde, listeriabefængte tremmegrise og faststående staldkøer står parate på rad og række hos de europæiske landmænd – klar til at blive kørt hundrede af kilometer på de europæiske motorveje for at nå til det store ukendte. Milde mammon og Jesus Kristus, hvor næstekærligheden ingen ende vil tage.
Store konsekvenser
Det massive kødindtag har konsekvenser for folkesundheden, for dyrenes velfærd, naturen og klimaet. Konventionelt kød er som bekendt fyldt med kemikalier, det feder i de rette mængder, dyrene befinder sig i kz-lignende lejre, og naturen betaler prisen.
Naturarealerne opdyrkes til dyrefoder med et enormt forbrug af sprøjtemidler og ferskvand, gødning og pesticider spredes, det dræner naturens mangfoldighed, mens millioner af ton drivhusgasser slippes løs.
Vejen tilbage er økologi og kødfrie dage – og hellere kylling end den metangas-pruttende ko. Det starter hos den enkelte borger. Den europæiske madkultur behøver ikke at være seks lunser kød om dagen. EU skal med, men indtil nu har unionen tilsyneladende ingen andre ambitioner, end at vi skal æde mere af det samme. Vorherre til tremmegris.
Anders Højberg Kamp er freelance journalist og klummeskribent ved Berlingske, AOK og EU-magasinet Notat.
Artiklen blev første gang bragt i NOTAT nr. 1280 1. februar 2015.
