Mere gift med GMO

Forbruget af sprøjtegifte er steget i USA

Genmodificerede afgrøder sparer ikke miljøet for sprøjtegifte.

Landmænd kan ikke spare sprøjtemidler og opnå højere udbytter ved at dyrke gensplejsede afgrøder, som det igen og igen har været hævdet i debatten om GMO.

I USA, som tegner sig for over halvdelen af verdens samlede areal med gensplejsede afgrøder, steg forbruget af pesticider således mere end fire procent i årene fra 1996 til 2004, hvor GMO vandt stærkt frem hos amerikanske farmere.

Det viser officielle tal fra det amerikanske landbrugsministerium.

Lanceringen af GMO har enendvidere ført til opformering af udvikling af nye typer af superukrudt, som er modstandsdygtig overfor glyphosat, det aktive stof i RoundUp, som normalt slår ukrudtet ihjel. For at få bugt med det nye superukrudt skal der skrappere midler til.

Lavere udbytter
Heller ikke de optimistiske beretninger om stigende udbytte i marken holder. Ifølge det anerkendte amerikanske forskningsinstitut, Worldwatch Institute, viser flere undersøgelser en udbyttenedgang på op mod ti procent i soja.

Det stemmer overens med en tre-årige undersøgelse fra University of Kansas, som konkluderer, at GMO-soja giver ti procent mindre udbytte end konventionelle sorter.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: