Landbruget producerede 125 millioner slagtekyllinger sidste år. De fleste er industri-kyllinger. Kun få procent er firlandskyllinger eller økologiske kyllinger, som har bedre forhold. Foto: Colourbox
Kyllinger, der opfedes så hurtigt, at knoglerne ikke kan følge med, og den stærke vækst derfor resulterer lemlæstelser og brækkede ben, før de efter kun 34 dage sendes på slagteriet, skal være slut.
En ny spørgeundersøgelse om kyllingers velfærd viser, at danske forbrugere vil have bedre vilkår for de danske slagtekyllinger, og den massive opbakning vækker glæde hos Dyrenes Beskyttelse.
- Vi er meget glade for danskernes opbakning til slagtekyllingernes velfærd, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
- Det er ekstremt dårlige forhold, som mange millioner industrikyllinger lever under i de danske stalde. Danske forbrugere sagde fra over for dårlig dyrevelfærd, da de vendte tomlen ned til buræggene, og jeg håber meget, at den samme udvikling nu vil ske med industrikyllingerne, understreger hun.
LÆS OGSÅ: Industri-kyllinger vokser hurtigere end nogensinde
Kun to procent har bedre forhold
For lidt plads, gangbesvær, manglende adgang til det fri og enorme flokke på op mod 50.000 individer er nogle af de mange problemer med dyrevelfærd, som danske industrikyllinger lider under.
Det får nu et stort flertal af forbrugerne til at sige fra og kræve ordentlige forhold for dyrene.
Analysevirksomheden Epinion har undersøgt danskernes holdning til slagtekyllinger, og undersøgelsen viser, at når man oplyser danskerne om de forhold, som danske kyllinger går under, så mener fire ud af fem, at kyllinger skal have bedre forhold, end de har i dag.
Sidste år producerede danske landmænd mere end 125 millioner slagtekyllinger, og slagtekyllinger er dermed det landbrugsdyr, der produceres flest af herhjemme. Det anslås, at det kun er to procent af slagtekyllingerne i Danmark, der er såkaldte frikyllinger, og dermed har bedre vilkår, oplyser Dyrenes Beskyttelse.
Det betyder, at over 120 millioner kyllinger sidste år led under de mange velfærdsproblemer i den industrielle kyllingeproduktion.
Kyllinge-industrien er ikke gangbar
Ifølge Dyrenes Beskyttelse døjer den intensive kyllingeindustri særligt med, at man har for mange dyr på lidt plads uden adgang til det fri, og at kyllingerne er avlet til at tage meget hurtigere på i vægt, end deres krop kan holde til.
72 procent af befolkningen er ifølge Epinion-undersøgelsen enige i, at kyllingerne har for lidt plads, ligesom 75 procent mener, at kyllingerne skal have adgang til det fri.
Ifølge Britta Riis fra Dyrenes Beskyttelse, er der »ikke et gram af dyrevelfærd i den industrielle kyllingeproduktion«.
- Kyllingerne lever hele deres liv i store haller, hvor de ikke har mulighed for at komme ud, og hvor de bogstavligt talt står oven i hinanden. De er avlet til at vokse så hurtigt, at hverken deres ben eller indre organer kan følge med, fortæller Britta Riis.
Epinion-undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af de indkøbsansvarlige vil være villige til at betale mere for en kylling, der har haft adgang til det fri.
Kilde: Dyrenes Beskyttelse