Måske sejrer klimaet alligevel
DEBAT – Meget tyder på at befolkningens krav, om at klimaudfordringerne skal tages alvorligt, påvirker politikerne. I hvert fald er det bemærkelsesværdigt, at regeringen og DF forsøgte at elske borgerforslaget om en klimalov ihjel under behandlingen af dette forslag i folketinget, skriver Per Clausen.
Af Per Clausen, medlem af Aalborg Byråd for Enhedslisten og Enhedslistens Hovedbestyrelse
Regeringen vil fremlægge et forslag til en klimalov i efteråret lovede de. Desværre ser der ikke ud til at blive meget substans i et sådan forslag. Man vil tilsyneladende kun forpligte sig på et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Det løser ingen problemer.
Det er nødvendigt med konkrete tiltag, der nedbringer CO2 udslippet markant i de kommende år. Så højrefløjen ser ikke ud til reelt at droppe de seneste års skadelige laden stå til politik. Men retorikken har forandret sig og det er et udtryk for, at man har erkendt, at man kun kan vinde valg ved at lade som om, man har tænkt sig at gøre noget for at løse klimaudfordringerne. Netop derfor er det vigtigt at vi er præcise, når vi beskriver, hvad der skal til.
En forpligtende klimalov er nødvendig
Enhedslisten har fremlagt en samlet plan. En forpligtende klimalov er en vigtig del af denne. Derfor er vi helt enige i borgerforslaget om dette. Særligt vigtigt er forslaget om at indføre fem-årige nationale delmål. Der skal skabes et styringssystem med CO2 budgetter for både stat, regioner og kommuner.
Her fastlægges der et maksimum for udledningen af klimagasser. CO 2 budgetterne skal fastsættes, så de bidrager til opfyldelsen af de langsigtede klimamål om nettoudledning via en glidende reduktion frem mod målet. Vi skal i gang med reduktioner nu, hvis vi skal nå målet.
Vi skal hvert femte år vurdere om de vedtagne reduktionsmål er tilstrækkelige, så de kan opjusteres for at sikre, at man når det langsigtede mål. Disse delmål skal sikre klarhed for politikerne og befolkningen om den nødvendige retning og hastighed i omstillingen.
En forpligtende klimalov er helt afgørende, hvis vi skal sikre en omstilling, som modsvarer de udfordringer, vi står over for. Men der er ikke nok med en lov, som hedder en klimalov. Den skal være både ambitiøs og forpligtende. Derfor var det positivt i debatten i folketinget om borgerforslaget at høre, at der hos oppositionspartierne var stor opbakning til borgerforslaget.
Nyt flertal en forudsætning – man ikke nødvendigvis nok
Så kunne man jo tro, at vi bare skal have en ny regering og et nyt flertal, så er sagen hjemme. Desværre viser erfaringerne os, at vi ikke kan være sikre. Da Enhedslisten i 2010 stillede et tilsvarende forslag stemte den samlede opposition for. Så fik vi et nyt flertal og ny regering. Vi fik også en klimalov, men væk var støtten til forpligtende CO2 budgetter fra de andre partier. Vi fik en alt for svag klimalov. Derfor har egeringen da også kunnet skrue ned for klimaindsatsen, uden at de har været nødt til at ændre klimaloven.
Det må ikke gentage sig. Enhedslisten vil naturligvis insistere på en forpligtende og ambitiøs klimalov, men det er ikke nok. Den folkelige støtte, som vi har set i forbindelse med borgerforslaget om en klimalov, får vi brug for igen. Uden folkelig deltagelse og aktivitet ingen klimaløsning.
