Masaierne i Kenya slår klima-alarm
Lange perioder med tørke har gjort voldsomt indhug i nomadefolkets kvægbestand. Ole Simel har mistet 300 af sine 340 køer. Kvæg har en særlig betydning for masaierne. Foto: Niels Boel
KLIMA – De magre resultater ved de seneste klimatopmøder som COP 19 i Warszawa står i kontrast til de alarmerende meldinger fra verdens klimaforskere og fra de mest udsatte grupper som masaierne i Kenya.
Warszawas nye skyline sender – med Libeskinds skykraber bue som nyeste skud – et signal om frembrusende økonomi. Men byen bød også på de mere usympatiske træk ved den kuldioxid-baserede verdensøkonomi.
Fra morgenstunden serveredes bjergevis af kød og foran mit hotelvindue tordnede lastbilerne afsted fra årle morgen. Polen er Europas store kulnation og kulindustrien årlige konference fandt sted samtidig. En af klimatopmødets konferencetasker sponsoreredes af oliefirmaet Lotos.
Aktivistgrupper og civilsamfundsgrupperne, som afholdt parallelle møder, klagede over begrænset adgang til akkreditering på topmødet.
Store miljøorganisationer udvandrede i protest mod trægheden i forhandlingerne, som står i kontrast til videnskabens alarmerende rapporter: Verdenstemperaturen er frem til århundredeskiftet på vej mod en 4 graders stigning i forhold til niveauet ved industrialiseringens begyndelse.
Det vurderes, at en 2 graders stigning vil få dramatiske og ukontrollerbare konsekvenser for menneskeheden.
Masaiernes levevis trues
Masailederen Jospeh Ole Simel lyser op i et bleggråt landskab med sin glinsende isse og sine hullede ører. Hans øjenlåg var trætte og tunge. Men stemmen var fast. Ole Simel advarer mod klimaløsninger, som dem hans eget folk er blevet offer for.
- Vi masaier lider meget under klimaforandringerne. Tørke gør folk meget fattige og livet meget svært. Det ødelægger vores levevis, fortæller han.
Lange perioder med tørke har gjort voldsomt indhug i nomadefolkets kvægbestand. Ole Simel har mistet 300 af sine 340 køer. Kvæg har en særlig betydning for masaierne.
- De er brudegaver ved indgåelse af ægteskab. Deres blod drikkes, bl.a. som led i ceremonier. Salget af kød betaler for børnenes skolegang, tøj og livsvigtig medicin. Når kvæget er væk, må kvinderne sanke brænde til videresalg – hvad der bærer ved til den truende ørkendannelse. Og mændene må falbyde deres arbejdskraft til småjobs i byerne, fortæller Jospeh Ole Simel.
Ofre for klimatiltag
Klimaaftaler – som skulle fattige komme som Ole Simel til undsætning – kan have en skadelig virkning, fortæller han. Han klager over, at et stort planlagt energiprojekt med geotermisk anlæg og vanddæmninger har forårsaget overgreb mod masaierne. Vestlige virksomheder, som indgår i den slags såkaldte CDM-projekter, optjener ret til at udlede ekstra CO2 i hjemlandet.
Projektet er finansieret af verdensbanken og involverer store firmaer som danske Maersk Olie og Gas og Nordjysk Elhandel. Det gav i juli anledning til politiets udsmidning af 2.000 masaier fra et 20.000 km² stort område i Rift Valley i det sydlige Kenya.
- Huse blev ødelagte og mange dyr blev dræbt, beretter han.
To uger efter udsmidningen vendte masaierne tilbage, for udsmidningen var ulovlig, siger Ole Simel.
Ifølge internationale aftaler skal oprindelige folk som masaierne tages med på råd, når der træffes vigtige beslutninger, som vedrører dem. Ole Simel var til stede ved konferencen i håb om, at også masaiernes stemme bliver hørt ved det internationale topmøde.
- Vi kræver en tilgang til klimaforandringerne, der baserer sig på menneskerettighederne og respekterer oprindelige folks rettigheder, konkluderer han.
Niels Boel er journalist og forfatter og har i en årrække boet i Latinamerika. Har tilrettelagt flere dokumentarfilm og sammen med Finn Rasmussen udgivet bogen ‘Det nye Latinamerika’.
