Mange danske mænd bliver sterile
FERTILITET – Danmark fører i en skræmmende udvikling af testikelkræft og dårlig sædkvalitet. Forskerne peger på hormonforstyrrende kemikalier snarere end på gener, skriver Knud Vilby i denne analyse.
Flere og flere unge mænd har svært ved at få børn, og i dag kommer otte procent af vores børn til verden ved hjælp af fertilitetsbehandling.
Mere end hver femte danske mand, der blev født i 1960 er barnløs. Det er omkring 50 procent flere barnløse end i årgang 1945. Kun 14 procent af de mænd, der blev født i 1945, var barnløse.
Der er mange grunde til, at der fødes færre børn. De fleste årsager er formentlig sociale og økonomiske og har at gøre med ændringer i uddannelsesmønstre og familiestruktur. Tilsammen har de medført, at de fleste europæiske lande kun opretholder befolkningstallet på grund af indvandring. Næsten alle steder fødes der for få børn til, at befolkningstallet kan holdes konstant.
Man taler om, at kvinder og mænd træffer andre valg end for en generation siden, og det er givetvis rigtigt. Men der er ved at komme et øget fokus på dem, der ikke har et valg. De mennesker, der slet ikke kan få børn, eller som kun kan få det med meget betydelig hjælp til befrugtning.
Særligt alvorligt i Danmark
Danmark er på mindst to områder særlig interessant i denne sammenhæng. Dels fordi, der er meget der tyder på, at situationen er særlig alvorlig i Danmark og nogle få andre nordeuropæiske lande. Dels fordi der finder vigtig forskning sted i Danmark på et område, hvor der i meget stor udstrækning mangler forskning.
En 2015-publikation i serien International Studies in Population indeholder en artikel af tre danske og een japansk forsker om faldet i mandlig fertilitet. Artiklen konkluderer, at den hastige vækst i afvigelser fra det, der tidligere var normalt, er ‘en stærk indikator for at nogle mandlige sundhedsmæssige reproduktionsproblemer snarere skyldes miljøproblemer og ændringer i livsstil end genetiske faktorer’.
Meget peger på, at den negative indflydelse skyldes kemikalier med hormonforstyrrende egenskaber. Endnu arbejder man med hypoteser, fordi der er meget, man ikke ved, men konklusionen er klar. Og så efterlyses der mere forskning.
40 procent af mændene har problemer
Tallene er dramatiske. Omkring 15 procent af danske mænd har nu så dårlig sædkvalitet, at sperm-koncentrationen er under det niveau, Verdenssundhedsorganisationen anser som det minimale, og 40 procent har så lav spermkoncentration, at det reducerer deres muligheder for at gøre en kvinde gravid.
Undersøgelser fra alle dele af verden taler generelt om en reduktion i mænds sædkvalitet på næsten 50 procent mellem 1940 og 1990, men problemet er særlig stort i Danmark og nogle få andre nordeuropæiske lande samt i Japan.
Parallelt med denne udvikling har man over de seneste 40-50 år set en vækst i testikelkræft i de fleste industrialiserede lande. De regionale forskelle følger samme mønster som for den dårlige sædkvalitet, men forskellene mindskes over tid.
Hvor problemerne tidligere var langt højere i Danmark end eksempelvis i Finland, så begynder tallene fra Finland nu mere at ligne de danske.
En tredje faktor er et øget antal medfødte deformiteter i og af de mandlige kønsorganer.
De usynlige stoffer
Tre af de centrale danske forskere er professorerne dr. med. Anders Juul og dr. med Niels Erik Skakkebæk samt biolog og ph.d. Anna-Maria Andersson, der alle arbejder på EDMaRC, et nyt center for hormonforstyrrelser, som ligger på Rigshospitalets afdeling for Vækst og Reproduktion.
De taler alle om sandsynligheden og risikoen for additive virkninger af en lang række af de usynlige stoffer, som alle mennesker – herunder børn – i dag påvirkes af, somme tider både dag og nat.
Mange stoffer ved man ikke nok om. Nogle stoffer er – måske – uskadelige, hvis påvirkningen er under bestemte grænseværdier. Men hvad sker der, når for eksempel børn påvirkes af en cocktail af forskellige stoffer?
Rotteforsøg, hvor man udsætter rotterne for sådanne cocktail-påvirkninger peger klart i retning af, at der sker nogle af de forandringer, man statistisk kan måle i udviklingen for mennesker. Men det er ikke et bevis, og man kan ikke lave den slags forsøg på mennesker.
Et miks af kemikalier
Nogle undersøgelser viser overraskende og skræmmende resultater. Både børn, unge og voksne (herunder gravide kvinder) udsættes blandt andet via solcreme for UV-filtre, som formodes at være hormonforstyrrende. De optages i kroppen og kan efter få timer måles i urinen. Og påvirkningen sker året igennem, også i perioder hvor man ikke smører sig med solcreme.
Og det er blot et af mange stoffer. Artiklen i udgivelsen af internationale befolkningsstudier nævner en række af de stoffer, man har kig på:
- Det er ftalaterne i kosmetik, shampoo og plastikprodukter bl.a. fødevareemballage og byggematerialer.
- Det er dioxin i fisk og mælkeprodukter.
- Det er bisphenol A i drikkevand og i plastflasker og overfladebehandling af dåser.
- Det er UV-filtrene i solcreme og som beskyttelse af produkter mod blegning.
- Det er polykloreret biphenyl i maling, i kopipapir og i fisk
- Og det er en række pesticider og andre landbrugskemikalier, som forbrugerne får del i via maden.
Artiklen fastslår, at det kun er for relativt få produkter, man for alvor kender de mekanismer, som fører til, at syntetiske kemikalier fører til hormonale ændringer. En stor gruppe kemikalier har man fortsat kun ringe viden om. Og når mennesker udsættes for et miks af kemikalier, er effekterne uforudsigelige.
Det er den uforudsigelighed, vi lever i, men rotteforsøgene peger entydigt i retning af, at konsekvenserne er negative og bør give anledning til stor bekymring. Det er ikke kun de store udvendige miljøændringer, der truer os. Det er også de indre – fra før fødslen og livet igennem.
Knud Vilby er journalist, forfatter og udviklingsekspert. Han har især beskæftiget sig med Afrika, miljø- og udviklingsproblemer samt globalisering.
Reference:
Knud Vilby refererer i sin analyse til artiklen: Trends in Male Reproductive Health and Decreasing Fertility: Possible Influence of Endocrine Disrupters. Den er skrevet af Tina Harmer Lassen, Tina Kold Jensen og Niels E. Skakkebæk, alle Rigshospitalet, samt T. Iwamoto fra International University of Health and Welfare Hospital i Japan.
Analysen har også været bragt i Politiken.
