Lundes skønmaleri om naturens tilstand
NATUR – Hvis Lunde Larsen fortsætter med at markedsføre ministeriets manipulerede tal om danske naturfredninger, bør det selvfølgelig også få alvorlige politiske konsekvenser, skriver Kjeld Hansen. Hvis ikke Lunde Larsen skal gå, er det store spørgsmål bare, hvor man kan flytte Miljøstyrelsen hen for at undgå at fyre ham?
Du kan læse forhistorien i bogen Det store svigt, som udkom i oktober 2017.
KOMMENTAR
Af Kjeld Hansen, journalist og forfatter
Skagens gren udnævnes til nationalpark, og Skallingen nord for Esbjerg kaldes videnskabeligt reservat uden offentlig adgang, mens to gamle æbletræer klassificeres som særlig beskyttet natur.
Det er blot nogle af miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsens urigtige påstande i regeringens rapporter om naturens tilstand til Folketinget, FN og EU’s Miljøagentur.
Gennem flere år har Miljø- og Fødevareministeriet konsekvent manipuleret med statistikken over naturfredning i Danmark. Det dokumenterede jeg sidste år i bogen Det store svigt.
Nu viser det sig, at regeringens officielle indberetninger til FN og EU om biodiversitetens tilstand i Danmark også er stærkt forvanskede og baseret på urigtige tal. Det fremgår af kronikken i Politiken 23. februar 2018.
Talfuskeriet har stået på i årevis og er så omfattende, at det ikke kan bortforklares som tilfældige fejl eller uheld.
Trods klare advarsler anvendte miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen de urigtige tal senest i november 2017 i en skriftlig besvarelse på et spørgsmål fra Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Da ministre ikke må tale usandt over for Folketinget, gør det sagen ganske alvorlig.
Officielt: Mere end 5.000 naturfredninger
Officielt påstår Miljø- og Fødevareministeriet, at der skulle være gennemført mere end 5.000 naturfredninger i Danmark de seneste 100 år.
Man medgiver, at antallet kan diskuteres, da det rummer både landsbykirker, forbud mod reklameskilte, adgangsveje til badestrande, stendysser og dispensationer fra byggelinjer, der ikke har med naturfredning at gøre.
Ministeriet opgør derfor også antallet af ægte naturfredninger, bl.a. til brug for indberetning til EU’s Miljøagentur, og her er resultatet væsentlig mere beskedent.
Ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen er antallet blot 1.843.
Imidlertid er også dette tal langt fra at være korrekt.
Med aktindsigt har jeg fået udleveret listen over de 1.843 kendelser, der ifølge ministeren opfylder kravene for, hvad der kan betegnes som naturfredning. En nøjere gennemgang afslører, at antallet er pustet kunstigt op.
Det er den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN, der definerer de forskellige kategorier af fredede områder, sådan som de rapporteres til både EU og FN.
Definition på et fredet område
Den overordnede definition lyder: et område, der er specielt bestemt til beskyttelse og opretholdelse af biologisk mangfoldighed og af naturlige og dertil knyttede kulturelle ressourcer, og som forvaltes gennem lovlige eller andre effektive midler.
Denne definition er accepteret af Danmark og kan genfindes på Miljøstyrelsens hjemmeside og i ministerens svar til Folketinget.
IUCN’s definition omfatter 5 underkategorier, som Miljøstyrelsen har fordelt de 1.843 naturfredninger på. Det er her, ministeriet snyder på vægten.
Den fornemste IUCN-kategori er naturreservater (eng.: strict nature reserve). For at kunne komme med i denne kategori skal det naturfredede areal rumme særligt fremtrædende økosystemer, herunder geologiske eller fysiologiske forhold og/eller særlige arter.
Desuden er det et krav, at disse områder skal være fuldstændig lukket for menneskelig udnyttelse og kun tilgængelige for videnskabelige studier.
I denne kategori placerer Miljøstyrelsen hele 6 naturfredede områder. Et nærmere eftersyn afslører, at de 5 ikke tilnærmelsesvis opfylder betingelserne.
Af de 6 områder er det kun Strødam-reservatet ved Hillerød, der er henlagt til fri dynamik og lukket for offentligheden.
To andre skove, Allindelille Fredskov og Draved Skov, er også taget med, selvom de begge er åbne for offentlighedens færdsel på samme vilkår som private skove. I begge skove er der afmærkede vandreruter for at opmuntre brugen af dem.
Også Skallingen nord for Esbjerg er medregnet som strict nature reserve, til trods for at den 2.295 hektar store halvø besøges af mindst 300.000 turister året rundt.
Parkeringspladser med i tallene
Gennem flere år har Miljø- og Fødevareministeriet konsekvent manipuleret med statistikken over naturfredning
Halvøen ejes af Miljøministeriet, der har opført et antal parkeringspladser i det naturfredede område for at imødekomme strømmen af kørende gæster.
Desuden ligger der 15 sommerhuse inde i området, hvor der også spredt ligger 6 tidligere jagthytter, der er ombygget til sommerhuse.
Naturstyrelsen reklamerer desuden intensivt med vandreture ind i området og på strandengene ud mod Ho Bugt.
Der er fri adgang overalt, jagt er tilladt i en del af området, og det er også tilladt at køre på mountainbikes i det ellers højt profilerede naturområde.
Trods forbud mod at medbringe hunde ser mange turister stort på forbuddet, fordi myndighederne overhovedet ikke håndhæver det.
Den overordnede målsætning for det statsejede område er, at driften på Skallingen skal bidrage til at bevare og øge den biologiske mangfoldighed.
Skallingen er officielt en del af Nationalpark Vadehavet samt Natur- og Vildtreservat Vadehavet, Unesco-verdensarvslokalitet og er udpeget som EF-fuglebeskyttelsesområde og habitatområde.
Til overflod hævdes det i Naturstyrelsens driftsplan, at halvøen sammen med Langli og Hobo Dyb har særstatus som naturvidenskabeligt referenceområde.
Det er dog ikke korrekt. Kun Langli og Hobo Dyb har denne særlige position.
Også Hov Vig ved Nykøbing Sjælland er placeret i den højt profilerede kategori, men Hov Vig er blot et vildtreservat med både gule, røde og blå markerede vandreruter og altså ikke et videnskabeligt naturreservat.
En række øer og holme i Roskilde Fjord er ganske vist lukket for offentlighedens færdsel i kystfuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli, men det kvalificerer dem ikke som strict nature reserve.
Også de er taget med på Miljøministeriets liste, selvom den største ø, Eskilsø på 140 hektar, er åben for offentlig færdsel året rundt. Og sådan kan man blive ved.
Æbletræer og Skagens Gren
Så er der kategorien nationalparker. Her rummer Miljøministeriets liste hele 9 lokaliteter.
Det antal er åbenlyst ude af trit med virkeligheden, da der blot findes 5 danske nationalparker, og af dem er kun Mols Bjerge regnet med.
Helt fejlagtigt udnævner listens bagmænd Skagens Gren, Gravlevdalen med Lindenborg Å, Rebild Bakker, Randbøl Hede, Fanø Syd, Møns Klint, Kærgård Plantage til IUCN-nationalparker.
En tredje kategori er de særlige biotop- og artsbeskyttelsesområder (eng.: habitat/species management area). Det er fredede områder, hvor myndighederne yder en aktiv indsats for at beskytte en bestemt naturtype eller etablere leveområder, der er essentielle for specifikke arter.
Miljøministeriet nævner Smidie Kalkgrube syd for Aalborg som et eksempel, hvor en fredning i 1978 sikrede overvintringsmuligheder for flagermus.
Under denne kategori opregner ministeriet 204 lokaliteter, og de omfatter helt oplagte naturfredede områder som De Himmerlandske Heder, Nyord, Jægerspris Nordskov, Gudenåens kilder, Fyns Hoved og Saltholm, men igen rummer listen også en stribe stærkt tvivlsomme eksempler.
Besynderligt er det blandt andet, at en canadisk poppel på havnen i Ærøskøbing, modertræerne til de to æblesorter ingridmarie og filippa på Fyn og et gammelt æbletræ med en mistelten i St. Elmue ved Faxe klassificeres som habitat/species management area.
I øvrigt blev æbletræet i St. Elmue fældet for ca. 3 år siden, da det var gået ud. Kommunen har efterfølgende plantet et nyt æbletræ med en podet mistelten fra en planteskole.
IUCN-kategorien fredet landskab (eng.: protected landscape) er den mest omfattende fredningskategori i Danmark.
En særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi
Miljøministeriets liste opregner 1.597 lokaliteter, hvor samspillet mellem mennesker og natur angiveligt har skabt en særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi.
Ofte er det steder, som besidder en høj grad af biologisk diversitet, og beskyttelse af de traditionelle leveformer kan derfor være vitalt for opretholdelsen og udviklingen af denne type områder.
Miljøministeriet fremhæver selv Ejer Bavnehøj ved Skanderborg, Hald Sø syd for Viborg og Tystrup-Bavelse Søerne på Midtsjælland som typiske eksempler, men indrømmer dog, at der er rigtig mange små fredninger i kategorien.
Blandt de små fredede landskaber finder man Kong Humbles Grav på Langeland, en stendysse, der optager 0,135 hektar, samt en stribe andre langdysser, stendysser og jættestuer.
Også sandflugtsmonumentet i Tibirke på nul hektar og Blåbæk Vandmølle syd for Faxe er talt med som fredede landskaber.
I Ærøskøbing blev 8 gamle træer ved Hotel Ærøhus fredet i 1956. Tilbage står i dag 1 akacietræ og 3 bøge.
Er det virkelig en naturfredning med særlig æstetisk, økologisk eller kulturel værdi og en høj grad af biologisk diversitet, der kan tælles med i regeringens indberetninger til EU og FN? Det er den blevet.
Det samme spørgsmål kan stilles angående fredningen af et stort træ, som salmedigteren N.F.S. Grundtvig og hans kone Sophie Amalie plantede i deres have i Hellerup omkring 1850.
Træet, en blodbøg, har i dag en højde på over 20 meter, men noget landskab udgør det dog ikke. Træet står gemt væk bag en betonboligblok midt inde mellem Tingskiftevej, Strandvejen og Tuborgvej, hvor det blev fredet i 2004.
Ejendomsselskabet Strandvejen 123 Aps forbeholdt sig ret til erstatning, medmindre Københavns Kommune ville nedsætte ejendommens parkeringskrav.
Da Københavns Kommunes byggesagsafdeling frafaldt kravet om tinglysning af 7 pladser, blev træet fredet.
Mens Troels Lund Poulsen var miljøminister
Udformningen af Miljøministeriets liste over de 1.843 naturfredninger blev påbegyndt i april 2009, mens Troels Lund Poulsen (V) var miljøminister.
Den blev anvendt første gang i 2010 og igen i marts 2014 i den danske regerings 4. og 5. landerapport til biodiversitetskonventionens sekretariat under FN.
Rapporten indsendes hvert 4. år, og hvis ingen ansvarlige griber ind, vil listen med stor sandsynlighed blive anvendt igen i 2018.
Desuden anvendes tallene også i officielle indberetninger til EU’s Miljøagentur ifølge miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), der oplyser, at listen aldrig er blevet revideret eller opdateret.
Det var også i Troels Lund Poulsens ministertid, den såkaldte skovsminke-sag udfoldede sig.
Et kort resumé af sagen kan give et fingerpeg om formålet med at manipulere med listen over de danske IUCN-lokaliteter.
Skovsminke-sagen begyndte sidste arbejdsdag før jul i 2007, hvor Troels Lund Poulsen (V) udsendte en pressemeddelelse om, at regeringen havde indberettet til EU, at skovenes biologiske tilstand i Danmark var gunstig, og at denne indberetning byggede på ministeriets rådgivere i det daværende Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) og hos Skov & Landskab ved Københavns Universitet.
Indberetningen var direkte forkert.
DMU havde tværtimod erklæret, at skovenes tilstand var ugunstig.
Der var – og er – for få gamle træer og for lidt dødt ved i skovbunden.
Der skal være mere dødt ved, hvis planter og dyr skal trives og udvikle sig, hvilket EU’s regler kræver for de skove med potentielt stor naturværdi, der ligger i de såkaldte Natura 2000-områder.
Sminkningen medførte voldsom kritik fra forskere, ngo’er og den daværende politiske opposition, og SF’s daværende miljøordfører, Ida Auken, sagde: »Det er topmålet af hykleri, at man først vrider armen om på sine fagfolk og bagefter låner deres troværdighed, når man skal præsentere opgørelserne«.
Også EU-Kommissionen undrede sig, især fordi skovtilstanden i Danmarks nabolande var ugunstig.
Havde lagt pres på DMU-forskerne
Det viste sig, at Skov- og Naturstyrelsen havde lagt pres på DMU-forskerne for at få fjernet dødt ved fra deres opgørelser – selv om det nok er den allervigtigste parameter.
Da DMU nægtede, formulerede styrelsen sin egen positive vurdering, men blev ved med at angive DMU som kilde.
Først 6 år senere, da SF’eren Ida Auken var blevet miljøminister og dermed ansvarlig for indberetningerne til EU’s Miljøagentur, blev den sminkede rapport vasket ren.
I 2013 gik de danske skove fra på papiret at være rige på biodiversitet til at være i en elendig forfatning. Det viste den nye indberetning, Naturstyrelsen afleverede til EU det år.
Tilbage i 2010 lød der protester mod ordlyden i den 4. landerapport til FN, og miljøminister Troels Lund Poulsen måtte forklare og forsvare sig på et samråd i Folketingets Miljøudvalg om denne rapport, som er Danmarks indberetning til FN om, hvordan biodiversiteten har det.
Rapporten var blevet indsendt næsten et år for sent, og i det første udkast til rapporten hed det i konklusionen, at biodiversiteten i Danmark var »under pres«, selv om DMU i sit oplæg til rapporten havde anvendt den mere alvorlige formulering »i tilbagegang«.
Forsinkelsen og den ændrede konklusion mødte voldsom kritik fra flere grønne organisationer, der kaldte rapporten et skønmaleri.
Ændrede konklusionen
Efter høringsprocessen besluttede ministeriet at ændre konklusionen igen, således at det nu som før fremgik, at biodiversiteten var i tilbagegang. Den beslutning fik miljøministeren ros for.
Det var første gang, den stærkt forskønnede liste over danske naturfredninger fordelt på IUCN-kategorier blev brugt, men i den ophedede debat om formuleringerne under pres og i tilbagegang var der ingen, hverken i den politiske opposition eller blandt ngo’er, der sansede at faktatjekke ministeriets liste med de 1.843 naturfredninger.
Ud over at være noget uacceptabelt rod er det også en ganske alvorlig sag, at regeringen år efter år har benyttet en åbenlyst manipuleret og stærkt fejlbehæftet liste over den danske fredningsindsats, når der rapporteres til de internationale konventioner. Mindst lige så alvorligt er det, at listen anvendes til at stikke kritiske røster og den politiske opposition blår i øjnene.
Så sent som 26. november 2017 besvarede Esben Lunde Larsen og Miljøstyrelsens vicedirektør, Hans Christian Karsten, et spørgsmål fra MF Christian Poll på vegne af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, der ønskede oplyst antal og areal for de forskellige typer naturfredning i Danmark, som findes inden for International Union for Conservation of Natures (IUCN) definitioner, fordelt på IUCN’s underkategorier.
Ministerens svar var baseret direkte på listen fra 2010 og gengav i skemaform fordelingen af de 1.843 kendelser i IUCN-kategorierne som beskrevet ovenfor.
Da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen i april 2017 blev taget i at tilbageholde vigtige oplysninger om fiskekvoterne for Folketinget, havde det nær kostet ham taburetten.
Han slap med en voldsom næse, men ministeriet mistede Fiskeristyrelsen.
Hvis Lunde Larsen fortsætter med at markedsføre ministeriets manipulerede tal om danske naturfredninger, bør det selvfølgelig også få alvorlige politiske konsekvenser. Hvis ikke Lunde Larsen skal gå, er det store spørgsmål bare, hvor man kan flytte Miljøstyrelsen hen for at undgå at fyre ham?
