Luk industri-landbruget
Naturen er forarmet. Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden – selv mere end Java og Bangladesh – og er blandt de lande, der udleder meget CO2 – især fra landbruget. Foto: Holger Øster Mortensen
KRONIK – Danmark har før gået forrest på landbrugsområdet. Det bør vi gøre igen. Luk landbruget, som det er nu og sats økologisk. En dansk landbrugsreform bør brede sig til hele EU. For et landbrug på støtten, der er er industrialiseret og ensidigt satser på kvantitet frem for kvalitet, er ikke alene en dansk udfordring – det er et europæisk problem.
Af Erik Boel og Holger Øster Mortensen
Mange i den ældre generation husker måske tv-klip fra først i 1960’erne, hvor landmænd hælder den nys malkede mælk i kloakken – angiveligt i frustration over for lave priser. Landmændene blev godt bakket op af deres præsident, den legendariske Anders Andersen, landmand på Djursland, som ivrigt opfordrede sine kampfæller til at demonstrere for at få mere for mælken.
Aktionen blev gengivet i bedste sendetid i TV-Avisen og derefter genudsendt igen og igen – bl.a. i Landbrugsmagasinet, hvor kommentator Poul Jørgensen over for seerne kunne bekræfte, at bønderne fik alt for lidt for deres produkter.
Manøvren lykkedes så godt, at dansk landbrug lige siden har fået mange milliarder i støtte fra det offentlige. I dag modtager landbruget et stort milliardbeløb i diverse støtteordninger. Det er ganske enkelt danmarkshistoriens største røveri.
Da 15 hektar kunne brødføde en familie
Engang var det anderledes. Vi skal ikke engang tilbage til H.C. Andersens tid, for at der var så dejligt på landet. Efter Anden Verdenskrig var foretagsomheden på landet på højeste niveau. Bl.a. med Marshall-hjælpen lykkedes for dansk landbrug at øge produktionen. Store nye avlsbygninger skød op, og maskinparken blev fornyet. Først og fremmest blev traktoren almindelig alle steder ude på landet.
Da overtegnede voksede op på fødegården på Samsø, var den på kun 15 hektar, men kunne alligevel brødføde en familie på to voksne og seks børn. Samt en farfar, der boede på aftægt.
Som alle landbrug på den tid var det et alsidigt brug med malkekøer, grise og høns. Der var kun to heste, da traktoren allerede var indkøbt i 1959. Herefter gik mekaniseringen hurtigt, og karle var nu kun hvervet i kortere perioder. Selvbinder og tærskeværk blev afløst af mejetærskeren.
Gården var selvforsynende med de fleste basale fødevarer fra kød, flæsk og æg til kartofler, grøntsager og bær i læssevis. Og salget af æg fra 300 høns betalte stort set Brugs-regningen. Mælk gik naturligvis til det nærliggende andelsmejeri i Brundby, som havde vundet mange priser for bedste smør, og grisene kom på det lokale andelsslagteri i Ballen.
Luftkasteller
Siden da har skiftende præsidenter i Landbrugsraadet bygget luftkasteller i dansk landbrug. Udadtil manede de til besindighed, mens de på de indre linjer uhæmmet opfordrede til større investeringer, sammenlægninger af landbrug og større produktivitet – med dansk miljø og natur som gidsler.
I de seneste 60 år er den samlede gæld i landbruget steget med flere hundrede procent. I nutidspriser udgør den samlede landbrugsgæld cirka 370 milliarder kroner. Hertil skal lægges en fremskudt skattegæld i landbrugserhvervet på andre 40-50 milliarder kroner.
I årene op til Danmarks indmeldelse i EF i 1973 blev gælden mangedoblet i landbrugserhvervet. I forventning om at bønderne snart ville spinde guld, når Danmark kom ind i de gyldne haller på Fællesmarkedet, investerede dansk landbrug i uset omfang i nye maskiner, stalde og jordopkøb.
Den tendens er kun blevet værre i de forløbne 40 år. Efter devisen ’stort er godt’ blev de danske gårde større og større – og naturligvis færre og færre. Siden 1973 er antallet af danske landbrug faldet med 100.000, så der i dag er under 10.000 heltidsbrug samt cirka 40.000 deltidsbrug.
Antibiotika til forebyggende behandling
Resultatet er store husdyrbedrifter, som i realiteten er industriforetagender. Her har man dyr i så store koncentrationer, at medarbejderne mister overblikket. Det bliver umuligt at holde øje med hver enkelt gris eller malkeko. Derfor er man især i svineindustrien gået over til at behandle hele dyreflokke forebyggende med bl.a. antibiotika.
Det overforbrug afstedkommer en stærkt øget udbredelse af superresistente bakterier – herunder især den frygtede og smitsomme MRSA CC398 stafylokok, som allerede har kostet flere danskere livet. Formentlig bærer op mod 80 procent af alle grise bakterien. Og stort set samtlige medarbejdere i de befængte stalde har den.
Myndighederne fører en katastrofal og fodslæbende politik i den sammenhæng. Mange patienter på vores sygehuse spørges ved indlæggelsen, om de har haft kontakt til grise. Det siger noget om problemets størrelse.
Også på dyrevelfærdsområdet udløser de store ansamlinger af dyr problemer. Hver fjerde gris dør inden egentlig slagtning. 25.000 smågrise dør dagligt. Hver tredje so går til destruktion.
Trods forbud klipper bønderne haler af stort set samtlige smågrise i det konventionelle svinebrug for at undgå halebid. Dem kunne man dæmme op for med mere rummelige staldanlæg. Stik imod loven kastrerer man 98 procent af alle ornegrise. Det er ganske enkelt ikke en ordentlig måde at have dyr på.
Det mest intensivt dyrkede i verden
Bønder troede og tror, at kvantitet er det eneste saliggørende – men på bekostning af kvalitet. Danske gårde ligger langt over gennemsnitsstørrelsen for landbrugsbedrifter i andre EU lande.
Danmark er det mest intensivt dyrkede land i verden – selv mere end Java og Bangladesh – og er blandt de lande, der udleder meget CO2 – især fra landbruget. Vores miljø og natur lider, og flora- og fauna-diversiteten har ikke været ringere siden istiden. De svageste arter er næsten alle uddøde. Naturen er forarmet.
Stort set hele det dyrkede areal er drænet enten med grøfter eller med egentlige markdræn. Alt det vand fosser 365 dage om året ud i de danske åer, søer og fjorde. Det påvirker naturligvis vandmiljøet i væsentlig grad, og iltsvind i fjorde og lavere havområder er blevet hyppigere og voldsommere. Alt liv på havbunden dør af iltmangel.
I visse søer taler man tillige om fosforbomben. Gennem generationer er fosfor fosset ud i søerne og ligger nu på søbunden.
Ja tak til en landbrugsreform
Andelsbevægelsen og dermed landbruget var engang med til at tegne den danske velfærdsmodel.
Men ikke længere. Engang var der omkring 1.500 andelsmejerier i Danmark. Nu er der stort set ingen. Et enkelt stort mejeriaktieselskab sidder på næsten hele markedet. Det samme gør sig gældende i slagterisektoren. Andelshaverne er kørt ud på et sidespor, og aktionærerne kræver kun en ting: overskud.
Kvaliteten er også sat over styr. Selv det hæderkronede smørmærke LURPAK er i dag en skygge af sig selv. Og Danish Bacon er ikke længere, hvad det var en gang.
Andelsbevægelsens gamle nestor Anders Nielsen Svejstrup Østergaard ville vende sig i graven, hvis han vidste, hvor ilde det er gået for dansk landbrug.
Dansk landbrug i sin nuværende udformning bør lukkes. En egentlig jord- og landboreform er påkrævet.
Den skal lede frem mod et landbrug, som i langt højere grad fokuserer på økologisk dyrkning. Her viser f.eks. det økologiske Thise Mejeri vejen. De har netop indgået aftale med Kina om at levere økologisk mælk til kineserne.
Den mindre landbrugsforening Frie Bønder – Levende Land gør en stor indsats for bedre forhold for planter og dyr. Foreningen er ganske vist ikke økologisk, men de går ind for mindre enheder i landbrugslandet, hvilket i sig selv vil give større mangfoldighed på landet.
Økologisk Landsforening udfører et kæmpe arbejde for at styrke det økologiske landbrug. Lige syd for grænsen er der mere end 80 millioner tyske kunder, som hungrer efter sunde fødevarer, og i hele EU er mulighederne for økologi uanede.
En dansk landbrugsreform bør brede sig til hele EU. For et landbrug på støtten, der er er industrialiseret og ensidigt satser på kvantitet frem for kvalitet, er ikke alene en dansk udfordring – det er et europæisk problem.
Danmark har før gået forrest på landbrugsområdet. Det bør vi gøre igen.
█ Erik Boel er tidligere formand for Europabevægelsen. Holger Øster Mortensen er psykiatrimedarbejder.
