Luftforurening fodrer laks med dioxin

MILJØGIFTE – Indholdet af miljøgiften dioxin i østersølaksen stiger igen. Efter et fald i 2011 går udviklingen den forkerte vej. Eftersom især luftforurening menes at være kilden, er det en dårlig idé at brænde farligt affald på almindelige forbrændingsanlæg, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening.

Flere videnskabelige undersøgelser udpeger luftforurening som hovedkilden, og det er røg fra industri- og affaldsforbrændingsanlæg i fortrinsvis Central- og Østeuropa, der fodrer fiskene med dioxin, når den falder ned over havet.

Tal fra Fødevarestyrelsen viser en forhøjelse af dioxin i laks fra Østersøen fra 2011 til 2013, og niveauet er nu igen på højde med 2006. Indholdet af miljøgiften er så højt, at fiskerne ikke må sælge laks på over 5,5 kilo i EU-landene.

Det skriver Danmarks Naturfredningsforenings medlemsmagasin Natur & Miljø.

Derfor bør miljøfarligt affald brændes på Nordgroups – det tidligere Kommunekemi – specialanlæg og ikke på de almindelige affaldsforbrændingsanlæg. Det øger nemlig risikoen for, at anlæggene sender dioxin ud i omgivelserne med røgen og derfra ned over havet, fortæller Jens Peter Mortensen, industrimiljøekspert i Danmarks Naturfredningsforening, til magasinet.

Luftforurening er hovedkilden
- På affaldsforbrændingsanlæggene har man ikke nær den samme erfaring med at brænde farligt affald som på Nordgroup, og røgen tjekkes kun to gange om året for indhold af dioxin, siger han.

- På Nordgroup er sikkerheden langt større. Det farlige affald brændes ved højere temperaturer. Samtidig foretages en grundig risikovurdering for at tage højde for den værst tænkelige situation.

Flere videnskabelige undersøgelser udpeger luftforurening som hovedkilden, og ifølge DN er det røg fra industri- og affaldsforbrændingsanlæg i fortrinsvis Central- og Østeuropa, der fodrer fiskene med dioxin, når den falder ned over havet.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: