- Vi kan ikke vente med at gøre noget ved de mange kemikalier, der påvirker hjernen. Vi må agere nu. Sådan sagde professor dr. med Phillippe Grandjean, da han torsdag talte ved et debatmøde om kemikalier, der skader hjerneudviklingen hos især børn. Mødet var arrangeret af Det Økologiske Råd og fandt sted på Institut for Folkesundhed i København.
Phillippe Grandjean offentliggjorde for nylig sammen med en amerikansk kollega en meget omtalt artikel i det lægevidenskabelige tidsskrift The Lancet om tolv almindeligt udbredte kemikaliers skadelige virkning på børns hjerneudvikling. Grandjean mener, at kemikaliers skadelige effekter på børns hjerneudvikling er en alvorlig trussel mod kommende generationers intelligens og indlæringsevne, og han slår nu til lyd for en helt anderledes form for kemikalieregulering end den, vi har i dag.
- Det er ikke de specifikke stoffer, der er særligt giftige for vores hjerner. Problemet er omvendt: det er vores hjerne, som i kraft af sin kompleksitet og sårbare udviklingsproces, er meget mere sårbar over for kemiske stoffer, end man hidtil har troet, siger han.
Tolv gamle kendinge
De tolv kemikalier, som artiklen i the Lancet fokuserer på, er bl.a. bly, kviksølv og DDT og andre kemikalier som allerede enten er forbudte eller grundigt reguleret.
- Det er tolv gamle kendinge, neurotoksiske stoffer, som allerede er tilstrækkeligt reguleret, så dem skal vi skal ikke bruge meget mere krudt på, sagde funktionsleder Finn Pedersen, som repræsenterede Miljøstyrelsen på mødet.
- Det er fortidens synder. Vi har jo PCB i mure, i fugemasse og mange andre steder. Vi har bly i gamle vandrør og grunde, der er forurenede med bly fra benzin, da det var tilladt. Men det er i høj grad et oprydningsproblem, vi har – og det kan man ikke håndtere via kemikalielovgivningen, sagde Finn Pedersen.
Den udlægning af problemet var professor Phillippe Grandjean dog ikke tilfreds med.
- Som borger er jeg lidt forarget over, at problemet bare bliver fejet ind under gulvtæppet på den måde. Hvis I siger, at I har reguleret f.eks. bly tiltrækkeligt, og det alligevel havner inde i danske børns hjerner, skal vi så bare læne os tilbage og sige, at det var da ærgerligt? Og lige sådan med PCB og andre stoffer?. spurgte han.
Epidemi af hjerneskader
De tolv kemikalier, som bliver behandlet i Grandjeans artikel er alle anerkendt som hjerneskadende, men ifølge Phillippe Grandjean er der yderligere 217 stoffer, som også har veldokumenteret hjerneskadende effekt, og måske yderligere flere tusinde, der også kan vise sig at have det ved nærmere undersøgelse, for den menneskelige hjerne er både umådelig kompleks, men også umådelig sårbar – især i de sidste tre måneder af fosterstadiet.
Hvis hjernen bliver påvirket af skadelig kemikalier, før den er færdigudviklet, er det fatalt, for skader i den fase er uoprettelige.
Phillippe Grandjean kæder bl.a. adfærdsforstyrrelser, ADHD og indlæringsvanskeligheder hos børn sammen med kemikaliepåvirkning, og pegede på at kemikaliepåvirkningen risikerer at sænke intelligensniveauet generelt i samfundet. Han kaldte fænomenet en silent pandemic – en global epediemi af hjerneskader forårsaget af blandt andet bly, kviksølv, opløsningsmider og aktivstoffer fra pesticider.
- Problemet med den tavse pandemi, er at den går ud over flertallet af børn, men det er ikke noget de dør af. Nogle klarer sig lidt dårligt, bliver kriminelle, får adfærdsproblemer og så videre. Og det er alvorlige problemer for vores samfund – også økonomisk, siger Grandjean.