Lomborgs bizarre påstande om økologi
KOMMENTAR – Mere økologisk landbrug vil være en katastrofe for mennesker, dyr og natur. Økologi vil betyde den visse død for verdens sultende, skriver Bjørn Lomborg i en artikel, der har været publiceret i en række amerikanske aviser og herhjemme i Berlingske. Men Bjørn Lomborg vælger sine kilder meget selektivt. Økologi skaber ikke mere sult, som Lomborg påstår. Her har Bjørn Lomborg vægten af stort set hele verdens forskning imod sig.
I Uganda har over en million småbønder succes med at anvende agroøkologiske metoder, som skaber mindre sult og stigende velstand. Her er det kvinderne i en landsby i Uganda, der stolt fremviser deres høst af økologisk kaffe. Foto: Ulla Skovsbøl
Af Paul Holmbeck, direktør i Økologisk Landsforening
Hatten af for Bjørn Lomborgs evne til at positionere sig i vigtige debatter med sin Rasmus Modsat-tilgang. Det er altid godt at udfordre vanetænkning. At se på alternative løsninger.
Desværre er vi i Bjørn Lomborgs kronik i Berlingske den 13. august, »Økologisk revolution vil dræbe tusinder«, vidne til, at han ikke evner løsningsforslag, men foretrækker opsigt fremfor indsigt. Bjørn Lomborg bringer sig i centrum med bizarre påstande om, at økologi giver sygdom, skovrydning og massedød.
Som i klimadebatten benytter han samme selektive tilgang til forskning og demonstrerer et ekstremt afslappet forhold til sandhed. En tilgang, som gav ham meget omtale, men som desværre også var medvirkende til at holde liv i usaglig klimaskepsis og forsinke nødvendig handling fra politikere og erhvervsliv.
Mest alvorligt og mest forkert
Mest alvorligt og mest forkert i Bjørn Lomborgs kritik er påstanden om, at mere økologi betyder mere sult i verden, fordi vestlig økologi uden sprøjtegift og kunstgødning giver mindre udbytte per hektar.
Her har Bjørn Lomborg vægten af stort set hele verdens forskning imod sig. Konklusionen i alle FN’s større metaanalyser, hvor man samler al forskning på området – og ikke kun de rapporter, som Bjørn Lomborg håndplukker – er, at økologisk landbrug er en del af løsningen på sult, ikke en del af problemet.
Sult løses primært ved, at verdens små landbrug øger evnen til at blive selvforsynende. Her er økologi en effektiv løsning. FN-registreringer fra mere end en million østafrikanske landbrug viser, at små producenter med økologisk landbrug får to-tre gange mere mad ud af marken.
Det skyldes simple økologiske metoder, som styrker jordens frugtbarhed. Og fordi mere frugtbar jord holder bedre på vand, er produktionen mere robust over for tørke og erosion, som følger med klimaforandringer.
Økologi er en del af løsningen på sult
Fire store FN-rapporter fra 2008, 2009, 2011 og 2013 om fremtidens fødevareforsyning globalt har da også, med bidrag fra flere tusinde forskere, igen og igen peget på økologi som en del af løsningen på sult.
Økologi er kun for rige, skriver Bjørn Lomborg. Ja, men ikke i den betydning, Bjørn Lomborg lægger i det. I Uganda, Kenya og Rwanda har jeg selv set, hvordan økologiske metoder gør fattige landmænd rigere, hvilket sikrer mere mad på bordet og bedre husstandsindkomster, som betaler for, at børn kan komme i skole, og landbrug forbedres.
Det er ren fantasi, når Bjørn Lomborg påstår, at økologi kræver et »84 procent større areal« for at producere samme mængder mad. Det samme gælder hans kobling af økologi til rydning af skove til landbrugsformål.
Bjørn Lomborg burde vide, at den største årsag til skovrydning i dag er produktion af foder til husdyr og ikke direkte til mad til mennesker.
Højt kødforbrug giver nemlig fødevaremangel, fordi der sker et markant tab af spiselig energi, når mad skal igennem dyr, før det lander på tallerkenen. Et vink om en mere plantebaseret kost med mindre kød vil have klædt Bjørn Lomborgs argumentation.
Modbevises af rapport fra hans eget institut
Bjørn Lomborgs mange andre udokumenterede påstande om økologi modbevises paradoksalt nok af en rapport fra hans eget Institut for Miljøvurdering.
Da instituttet i 2004 satte økologi under lup, kunne projektlederen meddele pressen, at »rapporten finder, at økologisk jordbrug er mere miljøvenlig end konventionel produktion, at økologisk landbrug giver husdyr mere naturlige forhold og konkluderer, at eksisterende forskning ikke kan dokumentere en sundhedsforskel, men at teoretiske og konkrete forhold giver anledning til en forventning om, at økologiske varer er sundere«.
Der er fortsat meget lidt forskning i sundhedsforskelle. Bjørn Lomborg plukker fra nogle rapporter, der ikke finder forskel og konkluderer så, at »økologiske varer ikke er sundere«.
Andre forskere finder flere sundere stoffer i for eksempl økologisk mælk, kød, frugt og grønt. Men når forskning er så begrænset på området, udtaler vi økologer os ikke så skråsikkert som Bjørn Lomborg. Vi har respekt for komplekse forhold.
Moralsk overlegenhed
Forbrugerne er også forsigtige og skønner, at det er bedre for dem selv og deres børn med mad uden sprøjtegift, farvestoffer og E-numre, som ikke er tilladt i økologi. Ligesom de fortrækker mad uden gensplejsning eller så meget medicin til dyr.
Forskning om indvirkning af hormonforstyrrende stoffer i sprøjtegift på udvikling af fostre og den manglende forskning i cocktaileffekten af forskellig kemi i maden giver også anledning til en forsigtig linje og et økologisk valg.
Den ydmyghed over for, hvor meget vi egentlig ved og ikke ved om kemi i maden, deler Bjørn Lomborg ikke. Han kalder dét at have en anden holdning til mad, miljø og landbrug »moralsk overlegenhed«. Men i virkeligheden er det Bjørn Lomborg, der påtager sig denne rolle i sin kommentar.
Vi bidrage med løsninger
Vi økologer påstår ikke, at vi har løst alle problemer. Hverken med sult i verden, klima, sundhed, naturbeskyttelse eller dyrevelfærd. Men vi bidrager med løsninger på alle områder, og medvirker konstruktivt til nye løsninger, hvor vi ikke er i mål.
Vi giver forbrugerne en let vej til at bakke op og være med og baner nye veje for landmænd, der vil skabe og leve af en bæredygtig produktion.
Vi er åbne over for kritik. Men den skal være saglig. Udfordringer som sult, klima og tab af biodiversitet er for alvorlig til så tyndbenet argumentation, som den Bjørn Lomborg kommer med. Han bringer os ingen steder.
