Lokale vandråd skal høres om vandplaner
VANDPLANER – Kommuner og lokale foreninger skal have mere indflydelse på de næste vandplaner. Det mener miljøminister Ida Auken, som er klar med et nyt udspil.
De lokale skal med på råd, når de næste vandplaner skal laves, foreslår miljøministeren.
Den næste generation vandplaner skal være mere demokratiske, og nye lokale vandråd skal tages med på råd. Miljøminister Ida Auken har brugt flere af idéerne fra Vandtopmødet på Lykkesholm i 2012 til sit nye lovforslag.
- Vandplanerne skal skaffe rent vand til glæde for os alle, men det er vigtigt, at planerne bliver til med så stor inddragelse af interessenterne som muligt. Vi skal af med bureaukratisk bøvl og have mere lokal indflydelse på vandplanerne, siger miljøminister Ida Auken.
Vil aktivere den lokale viden
I lovforslaget får kommunerne mere valgfrihed, når de skal vælge, hvordan vandløbene skal blive renere.
Kommunerne skal udarbejde forslag til indsatser for vandløb i samarbejde med lokale vandråd. Samtidig får kommunerne friheden til at vælge mellem eksempelvis restaurering, åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer inden for den økonomiske ramme.
- Jeg er sikker på, at de nye vandplaner vil blive bedre af, at vi får inddraget det lokale kendskab til natur, miljø og erhvervsliv. Vandtopmødet på Lykkesholm viste mig, at der er mange veje at gå for at få aktiveret den lokale viden, siger Ida Auken.
Staten har fortsat ansvaret for finansieringen, og hvilke politiske mål der skal opnås med vandplanerne gældende fra 2016-2021. Kommunerne er forpligtet til at oprette et vandråd i hvert af de 23 vandoplande, som Danmark er opdelt i, hvis bare én interesseorganisation ønsker det. Vandrådene skal bestå af repræsentanter for natur-, miljø- og erhvervsinteresser.
Nye klageregler
De første vandplaner indeholder både status på vandmiljøet, politiske mål og handlinger. Fremover skal vandplanerne alene oplyse offentligheden om, hvordan vandmiljøet har det. De politiske mål og handlinger vil blive udmøntet i bekendtgørelser.
Opdelingen betyder, at klageadgangen harmoniseres med praksis på andre områder indenfor natur- og miljøområdet.
Borgere og erhvervsliv vil fortsat kunne klage over konkrete afgørelser. For eksempel kan en lodsejer klage, hvis han er uenig i størrelsen på erstatningen for produktionstab i forbindelse med, at vandløb ændres, så vandet føres langsommere væk, eller hans mark oversvømmes i forbindelse med vandløbsrestaurering. Men der vil ikke længere kunne klages over vandplanernes tilblivelse eller politisk vedtagne mål.
