Løgismose lancerer økologisk kefir

ØKOLOGI – Kefir er et fermenteret mælkeprodukt, der i den seneste tid har været udråbt som en af de helt store fødevaretrends. Det gavner fordøjelsen og holde bakteriefloraen i maven i balance. Løgismose Kefir fremstilles af dansk økologisk komælk.

Kefir hyldes for at gavne fordøjelsen og holde bakbakteriefloraen i maven i balance. Kefir fra Løgismose fremstilles af dansk økologisk komælk.

Løgismose lancerer økologisk kefir, som kan købes i Netto-butikkerne over hele landet fra uge 14. Vejledende pris bliver 17,95 kroner per liter.

Kefir indeholder en blanding af mælkesyrebakterier og gærsvampe, der fermenterer blandt andet sukker og vand til kulsyre og aromastoffer. Det er fermenteringsprocessen, der giver kefir den velkendte perlende og syrlige fornemmelse i munden.

Kefir er en urgammel mælkedrik
Kefir stammer angiveligt fra den nordlige Kaukasus-region i Rusland, hvor det efter sigende skulle kunne forlænge folks levealder. Kefirs omdømme har herhjemme undergået en forvandling, og fra at være 70’ernes sundheds-hjemmebryg i vindueskarmen, buldrer hypen om kefir nu frem som sundhedsgastronomiens nye lille sorte.

- Vi er stolte af at være nogle af de første, der giver forbrugerne mulighed for at få del i alle fordelene ved produktet, siger de på Løgismose.

Hvad kan kefir?
Kefir indeholder en blanding af bakteriekulturer- og gærsvampe. Det er især kefirens mælkesyrebakterier, der ofte fremhæves for en gavnlig virkning på tarmsystemets bakterieflora.

Mælkesyrebakterierne har også andre kvaliteter og kan være med til at udvikle smag og konsistens. De særlige smage og teksturer af forskellige syrnede mælkeprodukter kommer af de sammensætninger af mælkesyrebakterier, der anvendes til at syrne mælken med – således også for Løgismose Kefir.

Foruden at være en drik, kan kefir derfor også meget fint bruges i madlavningen, for eksempel i surdej eller i stedet for mælk på müesli eller granola.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: