Limfjorden var en mose for 10.000 år siden
KLIMA – Forskerne har fundet et tørvelag under Limfjordens bund, der indeholder vigtige oplysninger om fortidens planter. Dermed kan de med større sikkerhed fortælle, hvordan klima og miljø har vekslet i perioden efter den sidste istid.
Forskerne har gjort unikke opdagelser, som viser, at Limfjorden for 10.000 år siden var en mose, før den blev oversvømmet. Her er et kig ud over Limfjorden fra Mors. Foto: Ulla Skovsbøl
For første gang nogensinde har man fundet et tørvelag under Limfjordens bund, og ifølge forskerne tyder det på, at fjorden for 10.000 år siden var en mose.
Det unikke fund kan hjælpe med at forudse, hvornår kystområder i Danmark vil blive oversvømmet i fremtiden, skriver videnskab.dk.
På cirka ti meters vanddybde har forskerne fundet tørvelag med velbevarede plantedele under fire meter havaflejringer. Tørven er opstået ved nedbrydning af døde plantedele i moser.
Fundet indikerer, at dybereliggende områder af Limfjorden var en mose i fastlandstiden for omkring 10.000 år siden, inden den blev oversvømmet af havet.
Før Limfjorden blev oversvømmet
- Man har aldrig før fundet tørvelag i de åbne dele af Limfjorden. Det, at vi har fundet det nu, betyder, at vi har år 0, fra før Limfjorden blev oversvømmet, siger Niels Nørgaard-Pedersen til Videnskab.dk.
Niels Nørgaard-Pedersen er seniorforsker ved De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og forsker på projektet.
Niels Nørgaard-Pedersen, Ole Bennike og hans kollegaer fra GEUS indledte i begyndelsen af 2017 projektet sammen med forskere fra Aarhus Universitet.
Formålet med projektet er at datere sedimentlagene i Limfjorden og langs kyster i Kattegat og Storebæltsområdet for at finde ud af, hvordan klima og miljø har vekslet i perioden efter den sidste istid.
Få data om miljø og klima for 10.000 år siden
Ifølge forskerne ved man faktisk en del om miljøet og klimaet for omkring 5.000 år siden og op til i dag. Men der findes kun få data om den ældre del af historien.
- Man har ikke før nu været i stand til at komme så dybt ned i lagene, eller også har lagene ikke været aflejret, siger Niels Nørgaard-Pedersen til Videnskab.dk.
Tørvelaget, som forskerne har fundet, er vigtigt, fordi det indeholder vigtige oplysninger om fortidens plantesammensætning.
I det tørvelag, forskerne har fundet, kan man se spor af pollen, der spredes fra alle landplanter og er meget resistente for nedbrydning. Èn kubikcentimeter kan give indblik i, hvilke arter, der har været på et stort skovområde.
Når vi ved, hvordan klimaet og miljøet har set ud for tusindvis af år siden, kan det give et mere præcist svar på, hvilke af nutidens klimaforandringer, der er henholdsvis naturlige og menneskeskabte.
