Levi’s retter ind og udfaser farlig kemi

MILJØ – Efter pres fra Greenpeace er tøjgiganten Levi’s nu klar til at forbyde farlige kemikalier i sin tøjproduktion fra 2020.

Greenpeace-aktivist i vertical catwalk foran en Levi's-butik i København.

Verdens største cowboybuksefirma Levi’s forpligter sig til at udfase al brug af farlige kemikalier i alle led af sin produktion inden udgangen af 2020. Meldingen kommer efter en Greenpeace-kampagne som blandt andet har inkluderet en stor aktion i København. Aktionen d. 6. december var en vertikal catwalk på væggen over indgangen til Field’s, der blandt andet huser en Levi’s butik.

- Det er glædeligt, at også et brand som Levi’s lytter til de mange forbrugere, der sammen med Greenpeace forsøger at få dem til at forstå, at de har et ansvar for ikke at gøre mennesker syge og ødelægge natur og floder med deres produktion, siger Erik Albertsen.

Han siger, at ‘flaskehalsen nu peger på den danske tøjgigant Bestseller’. Greenpeace-undersøgelser har også dokumenteret farlige kemikalier i Bestsellers tøjproduktion på trods af løfter om det modsatte på firmaets hjemmeside.

210,000 mennesker har over de seneste otte dage, siden Greenpeace udgav en rapport, der påviste Levi’s brug af farlige kemikalier, skrevet under på en opfordring til Levi’s og i over 80 storbyer verden over har der været aktioner foran Levi’s butikker.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: