Lav flotte dyr af kastanjer

KASTANJER – En kastanje er næsten som naturens svar på et Kinderæg. Der er både en overraskelse og noget, man kan lege med. Og så er den økologisk og fremstillet i 100 procent genbrugsmaterialer.

Man kan lave mange flotte dyr af kastanjer i efterårsferien. (Foto: Naturkatapulten)

Naturkatapulten, som udgives af Danmarks Naturfredningsforening, handler i denne uge om de smukke, rødbrune kastanjer.

Det er nemlig kastanjetid, og i Naturkatapulten kan man læse om alle de mange forskellige ting, man kan lave af kastanjerne. Blot ved hjælp af nogle tændstikker, en strikkepind og en pose kastanjer kan man lave de flotteste fantasidyr.

Hvis du vil spise dem
Man kan også spise kastanjerne.

  • Rist dem på grillen eller i ovnen. Skær et kryds i toppen af kastanjerne og placer dem med krydset opad på grillens rist eller i et lag salt i en bradepande i oven. Saltet skal ikke dække kastanjerne – det skal blot sørge for, at de ikke vælter.
  • I oven skal kastanjerne have cirka 20 minutter ved 200 grader, eller til skallerne begynder at revne.
  • På grillen ser man også efter, hvornår skallen revner.
  • Spis kastanjerne med lidt salt og en klat smør.

Man kan læse meget mere om kastanjer på Naturkatapulten.dk

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: