Lars Muhl: Én kødløs dag om ugen er ikke længere nok
MAD – Aldrig før i Jordens og menneskehedens historie har så mange insisteret på at få lige nøjagtig den mængde kød, de mener at have behov for.
Urteomeletten med munkbønner og friske krydderurter er et godt bud på en økologisk ret uden kød, som den serveres på Regionshospitalet Randers. Foto: Søren Gammelmark
Af Lars Muhl, komponist og forfatter
Ingen kan vel beklage sig over, at vi her i Danmark og i resten af Europa har haft den bedste sommer nogensinde. Ja, det siges i skrivende stund, at varmen fortsætter i mindst tre uger endnu og måske endnu længere. Men ikke alle er lige glade for varmen, der nu af flere kaldes for en decideret tørkekatastrofe. Flere steder er der indført vandingsforbud.
Nu, hvor Dansk Folkeparti og regeringens tildækningsforbud er trådt i kraft, har formanden for DFs ungdomsafdeling, Chris Bjæknæs, fået tid til at afprøve livet som veganer og har i en kronik i Information 3. august delt sine oplevelser med os.
Han mener, at det ikke er naturligt at leve vegansk. Det ved jeg ikke, om han har ret i, for jeg aldrig været veganer, men har til gengæld overlevet som vegetar uden at spise kød i mange år.
Rent ernæringsmæssigt er det muligt at få alle de relevante proteiner gennem en varieret grøn kost, der selvfølgelig altid bør være økologisk. Mange af de livstidssygdomme, vi kæmper med i den vestlige verden, skyldes simpelthen et overindtag af kød.
Insisterer man alligevel på at spise kød, står vi overfor det problem, at aldrig før i Jordens og menneskehedens historie, har der været så mange individer, der på en og samme tid insisterer på at få lige nøjagtig den mængde kød, de mener at have behov for.
Men når nu der skal bruges omtrent 4 kilo korn og 5.000 liter vand til for at frembringe 1 kilo svinekød, og 7 kilo korn og 15.500 liter vand til for at fremstille 1 kilo bøfkød, så kan man hurtigt regne ud, at disse ressourcer kunne være brugt bedre ved at fremstille afgrøder til menneskeføde i stedet for til dyrefoder.
En stor del af planternes energi og protein går nemlig tabt undervejs, når dyrene forvandler korn og andre planter til mælk, ost, smør og kød.
Én kødspiser eller 70 vegetarer
Danske landmænd producerer årligt 30 millioner svin, og den samlede kvægbestand tæller 1,5 millioner stk. kvæg.
En malkeko kan blive helt op til 25 år, men bliver sjældent over fem år, og slagtes allerede, når den har fået to til tre kalve. En sortbroget malkeko vejer typisk 650 til 800 kilo. Af dette kommer der cirka 350 til 400 kilo slagtet oksekød.
Hver dansker spiser i gennemsnit 90 til 100 kilo kød om året. Og vi er cirka 6 millioner mennesker her i landet. Det vil sige 600 millioner kilo kød årligt. En ko afgiver i sit korte liv ligeså megen drivhusgas som en bil, der kører fem gange omkring Jorden.
Så kan man selv begynde at regne.
Dertil skal lægges transport samt konsekvenserne af fældningen af regnskov, der foretages for at få plads til dyrkning af endnu mere dyrefoder i form af soya, som vi importerer. I skrivende stund har man ryddet 46 millioner hektar i Sydamerika, et område på størrelse med Tyskland, til dyrkning af dyrefoder til os her i vesten.
En kødløs dag om ugen gør det derfor ikke. Det gjorde det måske engang, men ikke nu. Der er vel mere tale om én dag om ugen, hvor man kan spise økologisk kød, hvis man altså ikke kan leve helt uden.
For med den samme energi, som bruges til at mætte 1 kødspiser, kan man mætte 70 vegetarer. Vi kunne således slå flere fluer med ét smæk ved at skære vort kødforbrug ned til en femtedel: Vi kunne løse verdens klima og fødevareproblemer, samt undgå følgevirkningerne af landbrugets overforbrug af kobber og antibiotika. Og en hel del dyr kunne undgå en kummerlig tilværelse i store industristalde.
Den nødvendige omstilling
Det ville kræve en kæmpe omlægning af landbruget, ikke alene i Danmark, men i hele verden. Her i Danmark kunne vi gå foran ved at hjælpe landmændene med omstillingen, som rummer store økonomiske udfordringer for den enkelte.
Men da landbruget allerede nu modtager cirka 10 milliarder kroner i årlig støtte fra EU og danske skatteydere, og nu skal have mere støtte for at redde skårene af en produktionsform, som er aldeles ude af trit med tiden og virkeligheden, så kunne bankerne, som har klemmen på landmændene, nu vise, at de er til andet end blot hvidvaskning af russiske mafiapenge og begynde at vise lidt ægte samfundssind.
Det er jo ikke mange år siden, at også bankerne måtte have hjælpepakker, fordi de ikke magtede opgaven at lede en sund og reel forretning. Nu har de chancen for at vise, at de er til for os og samfundet og ikke omvendt.
Et andet godt råd til politikerne kunne være at indstille ethvert initiativ i retning af udvidelse af vejnet og motorveje og i stedet gå all-in med offentlig transport. Den offentlige transport skulle være allestedsnærværende, skulle køre til tiden, og være gratis.
En anden stor klimasynder er den stigende flytrafik, hvorfor al flyturisme bør reguleres.
Og nej, dette er ikke en konspirationsteori, men smertefuld virkelighed. Og den forsvinder ikke, blot fordi vi ikke bryder os om den og derfor vender ryggen til. Det er ikke mere et spørgsmål om, hvordan vi ønsker at leve, men om vi ønsker at overleve.
LÆS MERE:
Læs i øvrigt denne artikel fra Det Etiske Råd, der allerede 15. Juni 2011 skrev om Sammenhængen mellem kødspisning, klimaforandringer og fødevarekrisen.
Artikler på OrganicToday.dk:
Jette Rosenkvist: Er kød værd at (ud)dø for?
Kirsten Skaarup: Sådan kan du lave din egen plantefars
Kirsten Skaarup: Plantemad kan reducere landbrugsarealet med 75 pct.
Gustav Bech: Plantekost kan sikre dit proteinbehov
Lars Muhl: Kære Medborger…
