Proteinindholdet i dansk korn har aldrig været lavere. Årets høst har sat en ny bundrekord med det laveste proteinniveau nogensinde, og det betyder blandt andet, at bryggerier og brødproducenter ikke kan bruge kornet i deres øl og brød, skriver Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse med henvisning til en artikel i Jyllands-Posten.
- Hvis den her udvikling fortsætter ret meget længere, taber vi nogle af vores eksportmarkeder. I 2012 oplevede vi for første gang at miste ordrer, fordi den danske maltbyg ikke havde de kvaliteter, der kræves på især markederne i Asien, siger brygmester Henning Fuglsang, Sophus Fuglsang Eksport Maltfabrik til Jyllands-Posten i dag.
Kvaliteten daler
Ifølge landbruget skal proteinindholdet i korn optimalt ligge på 10,5-11,5 procent, men i det danske tilfælde er proteinindholdet nede på ca. 8,5 procent afhængig af hvilken sort, der er tale om.
- Forklaringen er, at danske landmænd kun må tilføre 70 procent af den mængde gødning, som deres udenlandske kolleger anvender, hævder Landbrug & Fødevarer. I tal betyder det, at en dansk landmand må bruge ca. 150 kilo gødning på en hektar hvedemark, mens en tysk landmand syd for grænsen typisk bruger 220 kilo.
Ifølge landbrugets regnestykke har »undergødskningen« i år kostet ca. tre milliarder kroner i tabt høstudbytte og dårligere kvalitet, vurderer Videncentret for Landbrug.
- De danske særregler betyder, at vi ikke må give kornet den mængde gødning, som planterne egentlig har brug for. Det medfører, at vi gradvist opbruger jordens reserver af kvælstof og dermed udpiner jorden. Konsekvensen af denne udpining er, at kvaliteten af kornet bliver lavere og lavere, siger Lars Hvidtfeldt, viceformand i Landbrug & Fødevarer.
Han peger desuden på, at kornet også mister de gode egenskaber, når det bruges til foder, og proteinindholdet er lavere. Det betyder blandt andet, at landmændene må importere større mængder soja og blande i foderet.
Enkel løsning
I Landbrug & Fødevarer har man længe arbejdet på, at der politisk gøres op med danske stramninger af fælles EU-regler. Og løsningen for at producere korn af god kvalitet, skal findes i en ny tilgang til fælles EU-regler.
- Det er ikke uden omkostninger, når vi skruer op for EU-reglerne, fordi vi synes, vi i Danmark skal være mere ambitiøse end i de andre medlemslande. Men vi har brug for, at politikerne tager stilling til, hvad en given implementering har af økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser. Tilfældet med det danske korn viser, at vi er nødt til at finde en løsning på den danske overimplementering af EU-reglerne, siger Lars Hvidtfeldt.