Landmand i kamp mod GMO
GMO – GMO handler om penge, magt og kontrol af den globale frøforsyning, og sameksistens er en illusion, advarer 78-årig canadisk landmand, der blev verdenskendt, da Monsanto slæbte ham i retten.
Percy Schmeiser vil ikke selv spise gensplejsede majs, men sætter som her gerne tænderne i en økologisk majskolbe fra Bjarne Larsens marker ved Esbjerg. Foto: Gustav Bech
Gensplejsede afgrøder dyrkes nu på otte procent af landbrugsarealet på denne klode. Og skal man tro fødevareminister Eva Kjer Hansen, der sammen med blandt andet britiske ministerkolleger kæmper for at få den omstridte teknologi tilladt i europæisk landbrug, har gmo-afgrøder et kæmpepotentiale i kampen for et bedre miljø og klima.
Spørger man Percy Schmeiser, er svaret imidlertid det stik modsatte.
Monsanto vandt
Percy Schmeiser er en venligt smilende og imødekommende canadisk landmand, der i stedet for at nyde sit otium og lege med sine 15 børnebørn, sammen med hustruen Louise rejser verden rundt for at holde foredrag.
Han beretter om sine egne dyrekøbte erfaringer med gmo-afgrøder og verdens største frøfirma Monsanto, som for tolv år siden slæbte ham i retten og fik ham dømt for at krænke koncernens patentrettigheder, blot fordi en kraftig storm havde ført frø fra naboens gmo-tilsåede mark ind på hans jord.
Vi mødte ham, da han i denne uge var i Danmark og blandt andet besøgte Bjarne Larsens økologiske kvæggård, nær Esbjerg.
Sult og GMO
- Mange hævder også, at gmo-afgrøder kan afskaffe verdens sult, men det er en illusion, siger den 78-årige Percy Schmeiser, som i sin sorte læderjakke ser betydelig yngre ud. Han taler engageret, men helt uden det skær af fanatisme, som ellers gør det så let at afvise folk, der rider deres kæphest.
- Ifølge tilhængerne findes der næsten ikke de problemer, gmo ikke kan løse. Jeg kender alle argumenterne til hudløshed, fastslår han.
- Det var det samme, vi fik at vide, da man midt i 90erne på samme tid i Canada og USA lancerede de fire første gmo-afgrøder: Raps, majs, soja og bomuld.
- Ved hjælp af de nye gensplejsede afgrøder ville vi kunne opnå højere udbytter i marken, reducere vores pesticidforbrug og dyrke planter med et højere næringsindhold. Alt sammen argumenter som fik landmændene til at spidse ører. Vi fik også at vide, at vi ville være i stand til at brødføde millioner af sultende mennesker verden over. Og ved du hvad? Det er sjovt nok de samme ting, jeg hører i dag, når jeg nu i dag, 14 år efter kommer besøger jer i Europa.
Lavere udbytte og skrappere kemi
Men alle de fine ord er tomme løfter, som man ikke skal fæste lid til, understreger Schmeiser.
- Efter 14 år har vi ligeså meget sult i verden som dengang, lyder det første i rækken af modargumenter fra den erfarne debattør, der i en årrække var borgmester og lokalpolitiker, valgt for det liberale parti hjemme i Bruno i det vestlige Canada.
Ifølge Schmeisser slog de optimistiske prognoser for både udbytte, pesticidforbrug og næringsindhold fejl, allerede efter det første dyrkningsår i Canada. Næringsindholdet i gmo-afgrøder er ofte kun 50 procent af tilsvarende konventionelle og økologiske afgrøder, og samtidig skal man forvente en drastisk udbyttenedgang på ca. 10 procent for raps, siger han med henvisning til officielle tal fra det canadiske landbrugsministerium. For soja er nedgangen 15 procent.
Hertil kommer en massiv forøgelse af pesticidforbruget, fordi nye typer af superukrudt som følge af krydsbestøvning så dagens lys, da der blev sået gensplejset afgrøder på markerne. Skal man bekæmpe det nye superukrudt, er man nødt til at tage skrappere og langt mere giftige kemikalier i brug end tidligere.
Penge, magt og kontrol
- Vi var naive, da man indførte gmo i Canada, erkender Schmeisser, som advarer europæerne mod at følge i deres fodspor.
- Hvordan kunne vi tro, at man kunne hæve udbytterne, blot fordi man i en plante indførte et gen, der beskyttede den mod et bestemt sprøjtemiddel, spørger han.
Gmo handler efter Schmeiser opfattelse slet ikke om ædle hensigter, men er en del af agroindustriens jagt efter penge, magt og kontrol af den globale frø- og fødevareforsyning.
Monsanto sidder allerede i dag på størstedelen af udviklingen og handel med frø og udsæd og tjener nu flere penge på frø og udsæd end på at sælge pesticider.
Sameksistens umulig
Percy Schmeiser har drevet konventionelt landbrug hele sit liv, men har imidlertid stor sympati for de økologiske landmænd, og han advarer danske økologer mod at tro på en fredelig sameksistens mellem økologiske, konventionelle og gensplejsede afgrøder.
- Når man indfører gmo-afgrøder, er det endegyldigt slut med økologien. Sameksistens er fuldstændig umulig, og i Canada har vi fundet ud af det på den hårde måde.
- Argumentet om en bufferzone på 20, 50 eller 100 meter holder ikke. Om man så har en bufferzone på 100 km er det umuligt at dæmme op for gmo. Spredningen sker på utallige måde: Ved hjælp af vinddrift, bier, fugle og almindelig transport. Derfor skal I holde Europa fri for gensplejsede afgrøder, lyder opfordringen fra den canadiske landmand, der i denne uge talte på Hovborg Kro i Sydjylland og i Landstingssalen på Christiansborg.
