Landmænd opfatter kontrol som urimelig
DYREVELFÆRD – Myndighedernes kontrol af dyrevelfærd i landbruget udløser konflikter. Landmændene opfatter kontrollen som nødvendig, men samtidig som urimelig og uretfærdig.
Inger Anneberg i færd med at inseminere en so.
I løbet af sit ph.d.-studium har journalist og antropolog Inger Anneberg forsket i, hvordan landmænd og myndigheder kommunikerer om dyrevelfærd, blandt andet under uvarslede kontrolbesøg på gårdene.
22 gange var hun med på de uvarslede besøg, hvor dyrevelfærden blev kontrolleret. Efter besøgene har Inger Anneberg interviewet landmænd og kontrollører om deres oplevelse af kontrolbesøgene, og hun kan konstatere, at landmændene på den ene side opfatter kontrollen som nødvendig, men samtidig som både urimelig og uretfærdig.
Hos kontrollørerne opstår der et dilemma, når de på den ene side nøje skal holde sig til at se efter om reglerne overholdes, mens de på den anden side også ønsker at forebygge og gå i dialog med landmanden om reglerne.
Forsvarer sin afhandling i morgen
I morgen onsdag klokken 12 forsvarer hun si ph.d.-afhandling, som er gennemført under Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet. Forsvaret er offentligt og kan overværes i mødesal 2, på AU Foulum, Blichers All’e 30 i Tjele.
Konflikterne mellem landmænd og myndigheder kan ifølge Inger Anneberg skyldes, at opfattelsen af begrebet ’dyrevelfærd’ varierer meget fra gruppe til gruppe eller ligefrem fra person til person.
- Et problem er at landmænd ikke altid er enige i selve reglerne, siger Inger Anneberg. Landmændenes egne erfaringer modsiger lovens indhold, fx er der mange konflikter om rode- beskæftigelsesmateriale til svin, hvor en landmand måske har fundet på sit eget system.
- Så landmænd accepterer ikke altid lovens sprog og synes, at inspektørerne repræsenterer den del af samfundet, som “ikke forstår deres vilkår”. Landmænd vil på den ene side gerne have en meget nøjagtig kontrol som er ens fra gård til gård, men samtidig vil de have, at der tages hensyn til deres hverdag, forklarer hun.
Håndteringen af dyr i et industrialiseret landbrug rummer mange paradokser, og opfattelsen af dyrevelfærd er et af dem.
Kontrollen skal udløse færre konflikter
Afhandlingen kan bidrage til, hvordan kontrollen af dyrevelfærd i fremtiden kan opbygges, så den udløser færre konflikter.
Studiet, som er gennemført under Institut for Husdyrvidenskab (Animal Science) på Aarhus Universitet, bygger bro mellem antropologiens fokus på sociale relationer og den del af husdyrvidenskaben, som blandt andet beskæftiger sig med, hvordan beslutninger træffes i landbruget (epidemiologi og management).
