Landmænd klager til ankenævn over sprøjteforbud

SPRØJTEGIFT – Har en kommune ret til at forbyde landmænd at sprøjte med giftige kemikalier for at beskytte vigtige drikkevandsressoucer? Det er spørgsmålet, som Miljø- og Fødevareankenævnet nu skal tage stilling til.

Kampen om drikkevandet strammer til. Landbruget ruster sig nu til et retsligt opgør. Foto: Colourbox

Aarhus Byråd vedtog onsdag aften med overvældende flertal at forbyde brugen af kemiske sprøjtegifte i et områder ved Beder, der ligger lidt uden for Aarhus. Kun Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige stemte imod.

Forbuddet rammer 11 landmænd, som i fire år har nægtet at indgå en frivillig aftale med kommunen, selv om de får udbetalt økonomisk kompensation for at lade være med at sprøjte.

Men landmændene slår sig fortsat i tøjret og nægter at indgå en aftale. De har Landbrug & Fødevarer i ryggen, som tidligere har truet med at slæbe Aarhus Kommune for domstolen. I første omgang vil Landbrug & Fødevarer klage til Miljø- og Fødevareankenævnet over pesticidforbuddet.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at Aarhus Kommune har hjemmel til at forbyde de 11 landmænd i Beder at sprøjte deres marker.

Det er stærkt beklageligt, at Aarhus Kommune nu tvinger 11 landmænd i Beder til ikke mere at bruges plantebeskyttelsesmidler på deres jord, siger Torben Hansen, formand for planteavlerne i Landbrug & Fødevarer.

Ifølge ham får kommunens påbud store personlige konsekvenser for de berørte og savner samtidigt fagligt belæg og juridisk hjemmel, mener han.

De 11 landmænd har valgt ikke at tage imod et tilbud om kompensation og dermed gå ind i en frivillig aftale, og det kan Torben Hansen godt forstå.

- Det er ikke noget fagligt funderet pålæg, og det vil fuldstændig rive tæppet væk under landmændenes økonomi uden at have nogen effekt for miljøet. Tilbuddet var langt fra godt nok til at dække det tab, som landmændene vil lide. Derfor er det helt naturligt, at de vælger at sige nej, men i stedet står fast på deres ret, siger planteformanden.

Han siger, at kommunen ikke har styr på det faglige og nedlægger påbuddet uden at have baggrunden i orden.

- Reglerne er ganske klare. Vil kommunen forbyde landmænd at bruge plantebeskyttelsesmidler, så skal den bevise, at det er nødvendigt for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser. Det har Aarhus Kommune ikke gjort, siger Torben Hansen.

- De vandboringer, hvor der er fundet spor af sprøjtemidler over de meget stramme danske grænseværdier, drejer sig – på nær i et enkelt tilfælde – om midler, som har været forbudt i rigtigt mange år.

- Derfor går vi også videre med sagen. Det sker i første omgang i form af en klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Jeg er helt overbevist om, at vi har en god sag og ser med fortrøstning frem til at få prøvet sagen ved klagenævnet. Desværre skal vores medlemmer altså vente længe og under stort pres på at få deres ret, siger Torben Hansen.

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: