Fremover kan landmænd smykke sig med borgmesterkæderne i ti af landets 98 kommuner. Det viser de foreløbige resultater og konstitueringer dagen efter kommunalvalget.
Nærmere bestemt er det borgmesterkontorerne i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Stevns, Kerteminde, Nordfyn, Morsø, Struer og Silkeborg, der besættes af landmænd og -kvinder.
Ud over de ti landmænd er agronom og tidligere landbrugsrådgiver Egon Fræhr blevet borgmester i Vejen.
Formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, der selv tidligere har været borgmester i Struer Kommune, glæder sig over valget, og den viden om erhvervet, der dermed flytter ind på kontorerne i ti kommuner.
- Fra min egen tid som borgmester ved jeg, at man ikke kan rykke ind i borgmesterkontoret og tjene sine egne som landbrugsminister. Til gengæld ved vi, at der i ti kommuner sidder borgmestre, som kender til potentialerne og udfordringerne i landbruget og de følgeerhverv, hvor landbruget skaber arbejdspladser. Den indsigt er vigtig for et moderne og videnstungt erhverv som vores, siger Martin Merrild.
Ud over de valgte borgmestre, blev den tidligere landboformand Jens Stenbæk valgt til ny formand for Region Sjælland.
Landmænds-borgmestre:
Lolland: Marie Louise Friedrichsen
Guldborgsund: John Brædder
Vordingborg: Knud Larsen
Stevns: Mogens Haugaard
Kerteminde: Hans Luunbjerg
Nordfyn: Morten Andersen
Morsø: Hans Ejner Bertelsen
Silkeborg: Steen Vindum
Skive: Peder Chr. Kirkegaard
Struer: Mads Jakobsen
Vejen: Egon Fræhr (agronom/landskonsulent)