Nye tal viser, at salget af sprøjtemidler er steget fra 3.379 ton aktivstof til 3.782 ton i 2011, en stigning på over ti procent. Det fremgår af de seneste tal fra Dansk Planteværn, skriver LandbrugsAvisen.
- Den eneste forklaring, vi kan komme frem til, er, at landbruget har forsynet sig op mod dyrere tider, hvor den nye afgiftslov træder i kraft, siger Niels Lindemark, teknisk og videnskabelig chef i Dansk Planteværn til bladet.
Han kalder stigningen et udtryk for hamstring.