Økologiske Landsforening vil arbejde for at ændre EU’s landbrugspolitik, som dikterer de økonomiske og strukturelle rammer for landbruget i de 29 medlemslande.
Foreningen mener, at EU’s landbrugspolitik trækker i den forkerte retning og er med til at lægge pres på natur, klima, dyrevelfærd og vandmiljø. I stedet skal landbrugspolitikken med de mange støtteordningerne ændres, så den målrettet kan være med til at skabe grøn omstilling i landbruget.
Sådan lød budskabet fra Per Kølster, da han i dag aflagde sin formandsberetning på Økologisk Landsforenings generalforsamling.
Skal vendes på hovedet
- Landbrugets potentiale i landdistriktsudvikling realiseres slet ikke, og EU’s landbrugspolitik har lagt pres på naturen, dyrevelfærden, klimaet og vandmiljøet, sagde han.
- Det er ikke tid til de sædvanlige små skridt. EU’s landbrugspolitik skal vendes på hovedet. Tiden er inde til at bruge EU’s landbrugspolitik målrettet til at skabe en grøn omstilling i landbruget, erklærede Per Kølster.
Han mener, at den nuværende produktionsstøtte »må og skal erstattes med betaling til landmanden for det, samfundet ønsker, landbruget skal levere«.
Foruden fødevarer er det rent drikkevand, rigere natur og biodiversitet, klimaløsninger, æstetiske landskaber, frugtbar jord, genetisk mangfoldighed, husdyr uden antibiotikaresistens, liv i landdistrikterne og borgernes adgang til landbrugslandskabet.
- Kort sagt: Fælles samfundsgoder, opsummerede Per Kølster, som blandt andet henviste til en 10-unktsplan for for en grønnere landbrugspolitik i Danmark og EU, som Økologisk Landsforening har fremlagt.
- Vi ønsker det bedste for alle landmænd. Vi ønsker flere nye, unge ind i faget, og vi ønsker en CAP, der er lige for alle. Uanset om du er økolog eller konventionel, så skal du kunne få betaling for at levere fælles samfundsgoder. Det er det, vi har foreslået med vores 10-punktplan for at hjælpe et samlet landbrug videre ind i en omfattende omstilling til en bæredygtig fremtid, siger Per Kølster.
Allerede i denne uge begyndte EU’s landbrugsministre arbejdet med en reform af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP), som skal træde i kraft i 2021.
Nyt mærke
På generalforsamlingen skal medlemmerne blandt andet diskutere mulighederne for at indføre en ny supplerende mærkningsordning ved siden af det røde Ø-mærke.
I økologiens første årti, før Ø-mærket med lovgivning og statslig kontrol blev indført, stod Økologisk Landsforening (dengang Landsforeningen Økologisk Jordbrug) selv for kontrol, og reglerne var til debat hvert år på generalforsamlingen.
- De første danske økologer lagde for 40 år siden grunden til dansk økologis succes og udbredelse med etableringen af Landsforeningen for Økologisk Jordbrug og et dansk økologi-mærke.
- I vores tid er det os, der viser vejen med økologiske løsninger i mark og marked og må gå forrest og tage økologien med videre ind i en bæredygtig fremtid for den kommende generation. Vi skal videre. Måske med en supplerende mærkning – måske med noget andet. Men vi skal videre med noget, der kan øge dynamikken og løfte standarden for dansk økologi nu og på sigt, og som samtidig skal have potentiale til at fremtidssikre Ø-mærket, sagde Per Kølster i sin beretning.
Nyt øko-mærke deler vandene
Det er dog langt fra alle økologer, der er lige begejstrede for de ambitiøse planer om at skabe et nyt økologi-mærke.
- Jeg synes, det er ærgerligt, for jeg er sikker på, at det vil devaluere det Ø-mærke, vi kender i dag, siger mælkeproducenten Uffe Bie til LandbrugsAvisen, der har spurgt nogle af deltagerne i generalforsamlingen.
Heller ikke Anne-Mette Ebbesen, der dyrker grønsager på friland, synes om udsigten til et nyt mærke.
- Jeg er lidt bange for, at det nye mærke kan blive et elitehold, og at det nuværende økologimærke kan blive et »andenrangs-mærke«. Jeg tror, det vil svække det nuværende, siger hun til LandbrugsAvisen.
Jens Chr. Mathiasen ved Givskud er derimod positiv.
- Som økologer må vi flytte os. Der er jo fokus på vores klima-aftryk, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved. Det er ikke sikkert, der skal et nyt mærke til, men vi skal i hvert fald udvikle på økologien, siger han til avisen.