Landbrugsstøtten svarer til overskuddet i dansk landbrug
LANDBRUG – Fra 2012 til 2016 har danske heltidslandbrug i gennemsnit modtaget tilskud for i alt 2,3 millioner kroner pr. bedrift. I samme periode har landbrugene i gennemsnit haft et driftsresultat på 2,3 millioner kroner. Især mælke- og planteproducenter samt mindre landbrug er helt afhængige af støtten for at få økonomien til at hænge blot nogenlunde sammen.
Landbruget er dybt afhængigt af landbrugsstøtten. Foto: Colourbox
I perioden 2012-2016 har dansk landbrug samlet modtaget 36,6 milliarder kroner i tilskud – langt størstedelen fra EU. Tilskuddet er faldet med 8,2 procent gennem perioden og udgjorde 7,0 milliarder kroner i 2016. I 2016 gik 75 procent af støtten til omtrent 10.000 heltidsbedrifter, mens 25 procent gik til de ca. 20.000 deltidsbedrifter.
Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.
Fordelt på bedrifter modtog heltidsbedrifterne i gennemsnit 2,3 millioner kroner samlet over de fem år, hvilket svarer til det gennemsnitlige samlede driftsresultat på millioner kroner. Driftsresultatet er det beløb, der er tilbage til aflønning af ejerens arbejdsindsats efter alle omkostninger, inklusive finansiering, er afholdt.
Mælke- og planteproducenter mest afhængige af støtten
Opdelt på produktion er der forskel på, hvor stor en del af resultatet, som udgøres af tilskud. Blandt konventionelle mælkebedrifter var driftsresultatet under halvdelen af tilskuddet på 2,5 millioner kroner. Også blandt planteproducenter, økologiske landmænd og svinebedrifter var driftsresultatet mindre end det modtagne tilskud.
- Driftsresultaterne for de væsentligste driftsformer, konventionelt malkekvæg, svin og planteavl, har været blandede i årene før 2017. I årene 2014-16 har der i gennemsnit ikke været dækning for den beregnede ejeraflønning. Tallene her viser, at mange landmænd ville få det svært, hvis man fjernede eller skar kraftigt i EU’s landbrugsstøtte fra den ene dag til den anden, siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.
Bedrifter med pelsdyr tjente til gengæld langt mere, end de fik i tilskud. Tilskuddet udgjorde i 2012-2016 omkring en tiendedel af det samlede driftsresultat.
Tilskud overstiger overskud på mindre landbrug
Der er også forskel på, hvor meget tilskuddet betyder for resultatet, hvis landbrugene inddeles efter størrelse. Mens mindre landbrug med 1-5 årsværk i gennemsnit ville have et beskedent underskud, hvis man så bort fra støtten, ville store landbrug med mere end 10 årsværk i gennemsnit have tjent 1,6 mio. kr. over de fem år fra 2012 til 2016.
- Driftsresultaterne dækker dog over store variationer indenfor grupperne, så nogle landmænd ville kunne generere overskud uden EU-støtte, mens andre selv med tilskud kører med betydelige underskud, siger Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent, Danmarks Statistik.
Deltidslandbrug, der er defineret ved at have et arbejdsforbrug på mindre end et årsværk, havde i gennemsnit underskud i 2012-2016, selvom de har modtaget tilskud på i gennemsnit knap 0,5 millioner kroner over de fem år.
Landbrugsstøtte udgør størstedelen af EU-støtten til Danmark
Landbrugsstøtten udgjorde ifølge Europaparlamentet 73 procent af den samlede støtte fra EU til Danmark på 10,6 milliarder kroner i 2016.
Danmark bidrog ifølge EU-oplysningen netto til EU-regnskabet med 4,8 milliarder kroner eller 0,22 procent af BNP i 2016. Bidraget var dog lavt i 2016, fordi den danske rabat for 2014 og 2015 først blev indregnet i 2016, skriver EU-oplysningen. I 2015 udgjorde nettobidraget til sammenligning 5,9 milliarder kroner eller 0,29 procent af BNP.
FAKTA om tilskud og EU-støtte
- Tilskud til landbruget forstås i denne artikel som summen af generelle driftstilskud, miljøtilskud og tilskud til husdyrproduktion. Artiklen ser på udelukkende på direkte landbrugsstøtte, som er det beløb, der udbetales til landmændene.
- Over 90 procent af støtten kommer gennem EU’s ordninger med arealafhængig støtte og landdistriktsmidler. Langt størstedelen af landbrugsstøtten tildeles pr. hektar jord, hvor størrelsen er afhængig af en historisk produktion. Ca. 2/3 af ydes som en grundbetaling, mens ca. 1/3 er grøn betaling for fx afgrødediversifikation eller økologisk produktion.
- Gennem landdistriktsmidler udmøntes fx støtte til miljøfølsomme områder og økologi eller investeringsstøtte til fx miljøteknologi. I statistikken indgår miljørelaterede tilskud i bruttoudbyttet, mens investeringstilskud indgår i generelle tilskud. EU yder desuden støtte til husdyrproduktion, som især gives som slagtepræmier for kvæg.
Kilde: Danmarks Statistik
