Landbrugets planteproduktion kan fordobles
LANDBRUG – Landbruget kan høste både miljøgevinst og dobbelt så meget på markerne ved at dyrke mindre korn og mere græs og andre grønne afgrøder.
Landbruget dyrker korn i størstedelen af arealet, men græs og andre grønne afgrøder vokser i en langt større del af året og er således bedre til at udnytte både sollys og gødning. Foto: Colourbox
Dansk landbrug kan fordoble panteproduktionen og samtidig skære markant ned på de uheldige miljø- og klimapåvirkninger, moderne landbrugsdrift resulterer i.
Det viser ny forskning under forsknings- og innovationsplatformen Bio-Value.
Ifølge Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet er der enorme perspektiver i dyrke andre afgrøder til biomasse. Men mulighederne kan kun udnyttes, hvis der udvikles mere effektive metoder til bioraffinering.
Korn udnytter sollys og næring dårligt
Planterne omsætter sollys, vand og næringsstoffer til biomasse. Jo bedre planterne er til det, jo mere vokser de.
Langt størstedelen af landbrugsarealet er lagt ud med kornafgrøder, som er relativt nemme at dyrke, høste, transportere, opbevare og forarbejde til foder og mel.
De almindelige kornarter er imidlertid ikke særlig effektive i forhold til at udnytte hverken sollys eller gødning. I sidste halvdel af sommeren, hvor der både kan være sol og regn, modner kornet i stedet for at vokse.
I modsætning hertil vokser græsser og flere andre grønne afgrøder i en langt større del af året, og er således bedre til at udnytte sollys og gødning.
Højere udbytter og mindre udvaskning
De grønne afgrøder kan således under danske forhold give et højere udbytte end korn. Samtidig er der typisk langt mindre nitratudvaskning fra de grønne afgrøder og næsten intet behov for anvendelse af pesticider.
Helt nye forsøg på Aarhus Universitet, som er partner i Bio-Value, dokumenterer fordelene ved de grønne afgrøder, fortæller seniorforsker Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi.
- I sædskifteforsøg, hvor vi sammenligner biomasseafgrøder med korn, er udbytterne af flere af de grønne afgrøder mindst to gange højere end korn målt i tørstof per arealenhed.
- Når vi måler kvælstofudvaskningen under rodzonen, så ser vi en betydelig forskel mellem de etårige kornarter og de flerårige græsser. Der er en langt lavere udvaskning fra både gødede og ugødede græsser i forhold til korn, siger Uffe Jørgensen.
Dobbelt så meget som byg
Eksempelvis er der afprøvet en græsart ”rajsvingel”, som er blevet gødet med 425 kg N per ha. Det har resulteret i et udbytte på 22 tons tørstof per ha – mere end dobbelt så meget som en bygafgrøde. Det interessante er, at nitratudvaskningen er 3-4 gange lavere end fra bygmarken; endda lavere end en ugødet kløvergræsmark, der producerede ca. 8 tons tørstof per ha.
- Forsøget viser, at det er muligt at afkoble sammenhængen mellem produktion og miljøbelastning. Eller med andre ord: Det er muligt at gøde og producere mere samtidig med at miljøet belastes mindre, siger Uffe Jørgensen.
Dyrkning af grønne biomasser vil kunne anvendes til at reducere landbrugets samlede miljøbelastning. Fx ved at grønne biomasser erstatter korndyrkning på arealer, hvor der er særlig risiko for kvælstoftab. Det vil være langt mere effektivt end at indføre yderligere gødningsrestriktioner i kornproduktionen.
Herudover vil flerårige afgrøder i stedet for korn bidrage til at lagre kulstof i jorden til gavn for klimaet.
Protein fra græs og kløver
Men er det interessant at dyrke mere grøn biomasse, når man ikke kan spise græs?
- Det er bl.a. interessant fordi grønne afgrøder typisk indeholder meget mere protein end korn, siger seniorforsker Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrvidenskab, der forsker i ”Protein projektet” i Bio-Value.
Langt størstedelen af det korn, som dyrkes på de danske marker, anvendes til grisefoder, men kornet har et for lavt proteinindhold i forhold til grisens behov. Derfor består en del af grisens foder af importeret sojaprotein. Sojaen kommer primært fra Sydamerika, og her lægger den danske svineproduktion alene beslag på et areal på størrelse med Sjælland.
Der er mange eksempler på miljøproblemer m.m. forbundet med sojadyrkningen; og ifølge Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet ville det være langt mere bæredygtigt, hvis vi producerede proteinfoder på basis af grønne biomasser dyrket i Danmark.
