Landbrugets kampagne er spild af penge

Ikke engang landmændene selv tror tilsyneladende på virkningen af deres egen image-kampagne til 60 millioner kroner.

En af annoncerne, der indgår i kampagnen, der skal rette op på landbrugets image, der er blevet lidt flosset i kanterne.

Det fremgår af en online-afstemning, som LandbrugsAvisen har arrangeret i denne uge. Spørgsmålet lyder: “Mener du, at Landbrug og Fødevarers kampagne ‘Den nye fortælling’ har haft indflydelse på, at flere danskere synes godt om landbruget?”

Nej, svarer 53 procent. Kun 33 procent tror, at ‘Den nye fortælling’ med budskabet om, at det ikke ser helt så sort ud, som det har gjort, er med til at gøre befolkningen mildere stemt over for landbruget.

Indtil videre har kun 129 har benyttet sig af lejligheden til at stemme. Så nogen videnskabelig, pålidelig meningsmåling er der ikke tale om, skal vi understrege.

 

LÆS RELATEREDE ARTIKLER: