KOMMENTAR
Af Tarjei Haaland, klima- og energirådgiver i Greenpeace
EU har pålagt Danmark at reducere udslippet i landbruget og de andre ikke-kvotebelagte sektorer med 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Men regeringen vil gøre brug af smuthuller, som fjerner 80 procent af reduktionskravet og friholder dermed landbruget for at reducere dets store udslip af drivhusgasser.
Danmark skal ifølge EU-rådets byrdefordelingsvedtagelse reducere non-ETS sektorens udslip af drivhusgasser med 39 procent i 2030 i forhold til 2005. Det svarer ifølge Energistyrelsens til et samlet reduktionskrav for perioden 2021-30 på 28 mio. tons CO2-ækv, som skal indfries via en lineær reduktionssti fra 2020 til 2030.
Men regeringen og Landbrug & Fødevarer har i EU arbejdet for – og fået gennemtrumfet – at Danmark kan anvende i hvert fald to smuthuller (såkaldte fleksible mekanismer) til at slippe billigere. Dels 14,6 mio. tons lulucf-kreditter og dels 8 mio. tons i form af kvoter fra kvotesystemet, som tilsammen vil sænke reduktionskravet fra 28 til 5,4 mio. tons CO2-ækv i perioden 2021-30.
Disse to fleksibilitetsmekanismer vil således reelt fjerne godt 80 procent af reduktionskravet for den danske non-ETS sektor i 2021-30 .
Som figuren viser, er reduktionshastigheden med fradrag af lulucf- og ETS-kreditter langt mindre end, hvad der skal til for at nå ned på 3,5 mio. tons CO2-ækv i 2050, som svarer til 95 procent reduktion af det samlede drivhusgas-udslip i 2050 i forhold til 1990.
Hertil kommer, at EU’s samlede reduktionsmål og målet for non-ETS sektoren vil skulle forøges for at leve op til Paris-aftalen. Klimarådet vurderer, at det i så fald vil føre til, at ”Danmarks reduktionsmål i 2030 for de ikke-kvotebelagte sektorer kan blive forøget til
45-50 procent” .
Landbruget kan fortsat sidde på hænderne
Landbrugets klimaaftryk er stort og står for godt 21 procent af Danmarks drivhusgasudslip. Alene vores godt 1,5 million køer og 12,4 millioner svin er ansvarlig for 88 procent heraf – og 18,7 procent af det samlede danske udslip.
Halvdelen af det samlede danske landbrugsareal er beslaglagt til produktion af foder til disse mange husdyr. Hertil kommer yderligere et areal i bl.a. Sydamerika svarende til Sjællands til produktion af den importerede sojafoder, som især ædes af vores svin.
Hvis Danmark skal kunne leve op til Paris-aftalens klimamål, så er det nødvendigt, at også landbruget bidrager med betragtelige drivhusgas-reduktioner både før og efter 2030.
Derfor er det nødvendigt, at antallet af køer og svin reduceres i takt med, at vi skal producere og spise mindre kød. Det vil gradvist frigøre arealer, der i dag anvendes til at dyrke foder til dyr, og som derfor kan omstilles til økologisk dyrkning af planteafgrøder til menneskeføde og til mere skov og natur.
Men det er ikke en sådan omstilling, som regeringen og landbrugsorganisationerne ønsker. De har sammen lobbyet massiv i Bruxelles for, at landbruget skal gøre mindst muligt for at sænke dets store klimaaftryk.
Det er derfor Ikke overraskende, at landbrugets organisationer er yderst tilfredse med regeringens udmelding om ville anvende mulige fleksibilitetsmekanismer maksimalt.
Stor ros fra landbruget
Landbrug & Fødevarers viceformand Lars Hvidtfeldt har blandt andet udtalt, at »byrden er blevet gjort mindre med aftalen her. Så stor ros til regeringen for den indsats, de har lavet, og det resultat, de har landet. Det er glædeligt, fordi vi i landbruget historisk allerede har reduceret rigtig meget på vores klimabelastning«.
Landbrugets udslip af drivhusgasser var i 2015 godt nok reduceret med 18,5 procent i forhold til 1990. Men ved nærmere eftersyn er hovedparten af reduktionen sket i perioden før 2005 – først og fremmest ved reduktion af lattergas-udslippet fra landbrugsjord grundet vandmiljøplanerne – og ikke som følge af en målrettet klimapolitik.
Siden 2005 har landbrugssektoren kun reduceret drivhusgasudslippet med 4,5 procent, så der er ikke meget at prale af.
Hvis regeringen, som den har udmeldt, vælger at gøre maksimalt brug af både Lulucf- kreditter og ETS-kvoter, så vil ikke kun landbruget men også transportsektoren stort set kunne slippe for at reducere deres drivhusgas-udslip i perioden 2021-2030 med fatale følger klimaet, miljøet og den grønne omstilling.
Det vil gøre det nærmest umuligt for Danmark at leve op til Paris-aftalens mål og i hvert fald særdeles vanskeligt og ekstremt dyrt efter 2030 at indhente, hvad der skal til for at nå regeringens eget mål i 2050.
Henvisninger:
1) https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Basisfremskrivning/notat_om_ny_vurdering_af_non-ets_manko_2021-2030.pdf
2) https://ing.dk/artikel/skrivebordsoevelse-kan-klare-80-procent-danmarks-klimamaal-2030-207330
3) Hvis Danmark skal leve op til Paris-aftalens 1,5-2-gradersmål, så skal vi som minimum bruge det øverste del af intervallet 80-95% reduktion af drivhusgasudslippet i 2050 – 95% reduktion af Danmarks samlede drivhusgasudslip i 1990 på 70,67 mio. tons CO2-ækv. er 3,5 mio. tons CO2-ækv. i 2050.
4) http://www.altinget.dk/misc/96571d_Klimaraadet_Rapportno3_digi_single_02.pdf, side72