Landbruget skjuler burhøns
Dan Jørgensen studerer burhønsenes forhold hos en producent på Fyn.
KOMMENTAR – Jeg kan godt forstå, hvorfor landbruget gemmer burhønsene væk. Det var en skræmmende oplevelse, da jeg for nylig besøgte en buræg-producent på Fyn, skriver Dan Jørgensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne.
EN HØNE, der selv kan vælge, bruger dagen på at pirke i jorden, støvbade, hvile og pudse fjer. Det står i grel kontrast til, hvordan burhøns har det.
Jeg var for nylig på besøg hos en burægproducent på Fyn. Og jeg må sige: Jeg kan godt forstå, hvorfor landbruget vil gemme det væk, da de i søndags holdt Åbent Landbrug. Det var nemlig en skræmmende oplevelse.
Dyrene hæmmes i deres naturlige adfærd
Hver burhøne har kun lidt mere end et A4 ark plads i buret. De går op til 10 høns sammen og vælter rundt i hinanden, når de bliver bange eller stressede. De går på trådnet i de golde bure, og mange af dem har knap nok lys fra de sparsomme elpærer i staldens loft.
Ingen af dem ser selvsagt dagslys. Er det værdigt? Dyrevelfærd handler ikke bare om hygiejne og at undgå høje dødstal i besætningen.
God dyreetik er nemlig også, at dyrene har lejlighed til at udfolde deres naturlige adfærd. Det sker overhovedet ikke i en burhønsestald.
Landbruget giver os et idylliseret billede
Det er det, landbruget gerne vil have os til at tro. Men hvis det virkelig er prima dyrevelfærd, burægs-producenterne har i staldene, hvorfor åbnede de så ikke bare dørene for danskerne?
Desværre tror jeg, svaret er meget simpelt: Landbruget ønsker med Åbent Landbrug at give danskerne et idylliseret billede af, hvordan de behandler dyrene. De udvælger målrettet steder der gør det godt, mens de forholder os muligheden for at få lov til at se produktionsformer, hvor dyr helt åbenlyst mistrives.
