Landbruget skal tilføre nye værdier
ØKOLOGI – Landmanden er endt som råvareleverandør. Værditilvæksten er afkoblet fra primær-produktionen og ligger i forarbejdnings- og salgsleddet.
Susanne Hovmand-Simonsen gør en ekstra indsats for at bevare gamle husdyrracer og har sortbrogede svin af gammel dansk landrace. Foto: Ulla Skovsbøl
Landbruget er i dyb krise, og mange landmænd forsøger at skære ned på omkostningerne og skrue op for produktionen for at holde skindet på næsen. De producerer mere af det samme i et ofte forgæves forsøg på at effektivisere driften, skabe bedre indtjening og få sorte tal på bundlinjen.
Men alt tyder på, at den traditionelle måde at tackle problemet på, som har domineret tænkningen i landbruget og den danske fødevareindustri lige siden andelsbevægelsens begyndelse for mere end 100 år siden, har spillet fallit.
Derfor forsøger mange økologiske landbrug at gå nye veje ved at trække forarbejdning og afsætning helt eller delvist hjem til gården. De produktudvikler, bygger gårdbutikker og etablerer alternative afsætningskanaler i stedet for at producere flere standardvarer.
En ny retning
Et af de allerstørste økologiske landbrug er det 1.000 hektar store Knuthenlund Gods på Lolland, som ejes af Susanne Hovmand-Simonsen. Hun mener, det er helt afgørende at tilføre gårdens produkter nye værdier og skabe et tættere forhold til forbrugerne for at få økonomien til at hænge sammen.
- Personligt tror jeg, vi står over for det største paradigmeskiftet siden andelsbevægelsens begyndelse, og vi er nødt til at finde ud af, hvad vi vil med dansk landbrug, understreger Susanne Hovmand.
- Som landmænd kan vi blive sure og køre ind foran Christiansborg og kaste med rådne tomater, eller vi kan sætte os i førersædet og være med til at styre i en ny retning. Jeg har det bedst med det sidste, men det er ikke sådan, at jeg har fundet et guldæg, erkender hun.
- Vi er nødt til at tilføre vores økologiske produkter nye værdier. Siden 1990 er landmandens afregningspris faldet med 30 procent, mens forbrugerpriserne er steget 68 procent. Gabet i leddet mellem forarbejdningsindustrien og detailhandelen er altså blevet større og større, forklarer hun.
Værditilvæksten er afkoblet
Egon Noe, der er lektor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet er enig. Han har i flere år forsket i de såkaldte værdikæder, og ligesom Susanne Hovmand mener Egon Noe, at en løsning kan være at tænke i værdikæder og andre måder at strukturere produkternes vej fra jord til bord.
- Problemet er, at landmanden er endt som råvareleverandør, og at værditilvæksten helt er afkoblet fra primær-produktionen og i dag ligger i forarbejdnings- og salgsleddet. Når han ikke har nogen indflydelse på salgsprisen, er hans eneste mulighed derfor at skære ned på omkostningerne og øge produktionen, forklarer Egon Noe.
Egon Noe: Økologerne er underlagt det samme prispres og de samme optimeringsmekanismer. Foto: Ulla Skovsbøl
Økologerne underlagt samme prispres
Det er den samme tendens, vi i disse år ser inden for den økologiske produktion, mener Egon Noe.
- Økologerne er underlagt det samme prispres og de samme optimeringsmekanismer som de konventionelle landmænd. Derfor skal økologerne finde nye måder at øge deres indtægt på ved blandt andet at opbygge og organisere værdikæden på en ny måde, mener han.
Når Susanne Hovmand bygger eget gårdmejeri og sælger dyre gourmet-oste i gårdbutikken og i år har etableret mølleri for at kunne formale Knuthenlunds eget korn er det netop et eksempel på, hvordan man kan skabe merværdi for både forbrugere og landmænd ved at kontrollere flere led i værdikæden fra jord til bord.
