Landbruget skal reguleres som industri
DEBATMØDE – Miljøminister Ida Auken håber på et nationalt kompromis, som giver landbruget lov til at producere mere intensivt, hvis det kan ske uden at forurene grundvand, vandløb og natur. Men samtidig skal flere sårbare arealer tages ud af drift for at give mere plads til et rigere natur- og dyreliv, mere biodiversitet og sikre vores grundvand mod sprøjtegift.
Miljøminister Ida Auken er parat til at indføre differentieret miljøregulering.
Det fremgik af gårsdagens møde på Borup Højskole i København, hvor Det Økologiske Råd med udgangspunkt i Natur- og Landbrugskommissionens rapport, der udkom i sidste uge, havde inviteret til debat.
Små hundrede deltagere var mødt op for at høre miljøminister Ida Auken, fødevareminister Mette Gjerskov og kommissionens formand, Jørn Jespersen diskutere rapportens 44 anbefalinger.
Differentieret miljøregulering
Rapporten vækker begejstring i landbruget, fordi den lægger op en ny form for differentieret miljøregulering, som skal være mindre bureaukratisk og samtidig giver plads til, at landmændene kan anvende mere gødning på de såkaldte robuste jorde.
Men rapporten er også blevet pænt modtaget i de grønne organisationer, som kan se perspektiverne i rapportens anbefalinger om at etablere et naturnetværk og en naturfond, som for offentlige og private midler fra fonde kan sikre nye og større sammenhængende naturområder.
- Det er lykkedes for Natur- og Landbrugskommissionen at komme med anbefalinger, som får opbakning både fra landbruget og de grønne organisationer. Jeg synes det tegner til noget, der kan blive et meget spændende kompromis til gavn for både natur, miljø og landbrug, sagde miljøminister Ida Auken.
Opgør med ‘sindssygt bureaukratisk’ system
Ministeren er parat til at gøre op med det nuværende system, som hun betegner som ‘sindssygt bureaukratisk og besværligt’.
I stedet for den kostbare og meget omfattende detailregulering, landbruget i dag må leve med, skal landbruget og de store stalde med svin og køer fremover reguleres som enhver anden industri.
- Som miljøminister er det ikke min opgave at rende rundt for at kontrollere, hvad de laver inde i fabrikkerne og hvor mange dyr, de har i staldene. Det, jeg i stedet er optaget af, er, hvad der ender i luften, i jorden og i vandet uden for industrien og uden for staldene. Vi skal regulere udledningen, og det gælder både støj, lugt, kvælstof og ammoniak. Det giver miljømæssig mening for mig, pointerede miljøministeren.
Robuste og sårbare arealer
Ida Auken er også parat til at følge Natur- og Landbrugskommissionens anbefaling om at opdele den danske landbrugsjord i henholdsvis robust og sårbar jord. På den robuste jord skal landmændene have lov til at dyrke mere intensivt, mens en del af de sårbare arealer skal beskyttes bedre eller tages helt ud af drift.
- Det afgørende skal være, hvor meget jorden kan holde tilbage. Det er sund fornuft, mener Ida Auken.
- Kan et stykke jord holde mere kvælstof tilbage, ser jeg ingen grund til at regulere det på samme måde som en sårbar jord, hvor kvælstoffet fiser direkte ud i vandet, sagde Ida Auken på debatmødet.
Derfor bliver en af de første opgaver ifølge ministeren at få lavet et kort over Danmark, som opdeler jorden i sårbare og robuste arealer.
Lægger sporene for de kommende ti-tyve år
- Vi skal have det faglige grundlag og dokumentationen i orden. Det bliver ikke nogen let opgave, og det kommer til at tage nogen tid. Men det vil give os et godt grundlag, sagde Ida Auken, som appellerede til både landbrug og de grønne organisationer om at fortsætte en konstruktiv dialog for at finde frem til de bedste løsninger.
- Vi står med en historisk mulighed lige nu. Det regime, vi har, er meget bureaukratisk, til tider grotesk og meget besværligt. Alle kan se potentialet i det, der kan komme, men det er svært, og en gang imellem er bukserne lige ved at revne. Rapportens anbefalinger vil ikke være fuldt indfaset i overmorgen, men jeg håber, anbefalingerne vil kunne lægge sporene for de kommende ti-tyve års natur- og landbrugspolitik, sagde Ida Auken.
