Landbruget skal dyrke græs i stedet for korn
LANDBRUG – Store miljøfordele og højere udbytter på markerne kan blive resultatet, hvis danske landmænd omlægger en stor del af arealet med korn og i stedet begynder at dyrke græs. Det erkender selv miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Landbruget dyrker korn i størstedelen af arealet, men græs og andre grønne afgrøder indeholder mere protein og vokser i en langt større del af året, og er således bedre til at udnytte både sollys og gødning. Foto: Colourbox
Danske kvæg og svin gnasker sig hver dag igennem tonsvis af korn, majs og importeret GMO-soja fra Sydamerika, men husdyrenes kostplaner kan være på vej til at blive lagt om.
Aarhus Universitet er i gang med et ambitiøst forskningsprojekt, som skal vise, om både køer og svin i højere grad kan spises af med græs. Græs bruges i høj grad allerede til foder til køer, men skal det bruges til svinefoder, skal det igennem en forædlingsproces, hvor proteinet udvindes.
Grisen er nemlig et en-mavet dyr i modsætning til drøvtyggere som på grund af deres unikke fordøjelsessystem kan udnytte store mængder grovfoder som græs, ensilage og halm.
Græs udleder mindre kvælstof
Græs udleder langt mindre kvælstof til vandmiljøet end eksempelvis korn og majs, som har en betydelig kortere vækstsæson. Samtidig vil man kunne skære ned på importen af de ca. 1,5 mio. tons sojaprotein, Danmark hvert år importerer for at forsyne grise, høns og kvæg med protein, der har den rette aminosyre-sammensætning.
- Det er virkelig interessante forskningsaktiviteter, som kan få nogle meget gavnlige effekter for både miljøet og dansk landbrug. Vi skal naturligvis afvente, at aktiviteterne færdiggøres, og det endelige resultat gøres op, men græs har et potentiale til et blive et væsentligt indtægtsgrundlag i landbruget samtidig med, at det belaster miljøet mindre end andre traditionelle landbrugsafgrøder, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Ministeren er kendt for med næb og kløer at forsvare den nuværende intensive landbrugsdrift, men besøger i dag et forsøgsanlæg ved Foulum ved Viborg, hvor Aarhus Universitet afprøver udvinding af protein fra græs.
Proteinudbyttet fra almindelige kløvergræsmarker er 50 procent større end fra korn og for nogle græsarters vedkommende endnu større. Samtidig er udvaskningen af kvælstof væsentlig lavere end fra gængse landbrugsafgrøder.
Stort potentiale
Siden begyndelsen af 1990’erne er arealet af majs i Danmark udvidet fra ca. 20.000 hektar til ca. 180.000 hektar. Forestiller man sig, at halvdelen af Danmarks majsareal bliver omlagt til græs, vil det resultere i en reduceret udledning af kvælstof til havmiljøet på ca. 2.150 tons.
- Græs er en afgrøde, der passer godt til dansk klima, og vækstsæsonen er lang. Landmanden kan helt eller delvist være med til at opfylde sit miljømål ved at vælge afgrøder med en lav kvælstofudledning, og her kan græs være en oplagt mulighed i det omfang, det er rentabelt. Nu må vi vente at se, om teknologierne til at raffinere græsset udvikles tilfredsstillende og kan gøres kommercielle, siger Esben Lunde Larsen.
Miljø- og Fødevareministeriet har været med til at finansiere etableringen af forsøgsanlæggene og de igangværende forskningsaktiviteter.
OrganicToday.dk har i en artikelserie i juli 2015 beskrevet dyrkningssystemet, som vil kunne fungere som katalysator for en grøn omstilling af dansk landbrug.
Læs blandt andet:
Fakta om kævlstofudvaskning
- Udvaskning af kvælstof fra græs per hektar: ca. 43 kg N
- Udvaskning af kvælstof fra majs per hektar: ca. 114 kg. N
- Udvaskning af kvælstof fra normal landbrugsdrift per hektar: ca. 63 kg. N
- Udbredelsen af silomajs i Danmark: 183.000 ha (2015-tal)
- Udbredelse af korn i Danmark: 1.453.285 ha (2015-tal)
- Udbredelse af græs i omdrift: ca. 250.000 ha (2015-tal)
- Udbredelse af permanent græs: ca. 230.000 ha (2015-tal)
Kilde: Rapporter fra DCA og DCE, Aarhus Universitet, 2014 og 2015
