Regeringen vil nu genforhandle EU’s direktiv for luftforurening, for at kunne slække på målene for landbrugets forurening med ammoniak. Det skriver regeringen i et såkaldt rammenotat, som skal danne grundlag for Danmarks forhandling i EU.
Beslutningen om at gå til EU for at slække på forureningsmålene blev sendt i høring fredag den 3. juli, og høringen varede kun 72 timer i ferietiden hen over en weekend.
Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske er chokerede over planen for at slække på målene om at reducere et af landets mest helbredsskadelige og dyreste miljøproblemer: Ammoniak fra landbrugets gylle.
De to organisationer har lavet et fælles høringssvar til regering. Regeringen går nu både imod EU’s mål og den såkaldte Göteborg-protokol, som er en FN protokol.
Kortsigtede erhvervsinteresser
- Det er rystende, at regeringen nu vælger at prioritere kortsigtede erhvervsinteresser, og dermed sender en stor regning videre til naturen og de mennesker som bliver syge og dør på grund af luftforurening, siger Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i det Økologiske Råd.
Danmark har i dag et mål om at reducere ammoniakudledning med 24 procent i 2020. Det er vurderet, at det mål kan nås med de eksisterende regler for indretning af stalde næsten uden at gøre en ekstra indsats frem mod 2020.
- Det er et dårligt signal til de danske virksomheder, som lever af at sende miljøteknologi til andre lande. Nu melder regering åbent ud, at det tager man ikke alvorligt, siger Thyge Nygaard, seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening.
Koster flere liv end trafikulykker
Ammoniak omdannes til sundhedsskadelige partikler, og man regner med, ammoniakforurening årligt koste flere liv end trafikulykker, fortæller Kåre Press-Kristensen, seniorrådgiver i det Økologiske Råd.
- Det er mærkeligt, at når det gælder trafikken, så vil man gerne have folk til at lette på speederen, men når det gælder landbruget, så skal den bare have fuld gas – i bogstaveligste forstand, siger Kåre Press-Kristensen.
Sidste år konkluderede en rapport fra Århus Universitet, at helbredskaderne for ammoniak løber op i over 150 kroner pr. kilo. Ifølge regeringens eget rammenotat vil helbredsudgifterne være over 10 gange højere end det ville koste landbruget at reducere. Derudover kommer omkostningerne for naturen, hvor ammoniak medvirker til at udrydde sjældne arter af planter.
Dyrere for samfundet
- Den nye regering er i gang med at lave en omvendt Robin Hood for landbruget, der strider direkte imod forureneren betaler princippet, siger Thyge Nygaard, seniorkonsulent i Danmarks Naturfredningsforening.
- Man sænker målene for landbruget, hvor udgiften til at reducere ammoniakudledning vil være minimal, og lægger i stedet udgiften over på staten og skatteyderne i form af øgede omkostninger til sundhed og ødelæggelse af natur, hvor den samlede pris ender med at blive ti gange større. Det er den konklusion, som regering selv kommer frem til, siger Thyge Nygaard.
Landbruget har tidligere klaget over det danske mål på ammoniakreduktion på 24 procent, da man mener, at det ligger over udlandet. Grunden til, at Danmark har en høj procent er, at vores landbrugsproduktion er meget stor i forhold til landets størrelse og antal indbyggere – og fordi vi er meget langt med at reducere, så målet næsten nås automatisk.
Billigt at reducere
Kåre Press-Kristensen peger på, at prisen for at reducere ammoniak vil være lav for landbruget.
- For en liter mælk vil prisstigningen blive under frem øre, og for en flæskesteg vil det bliver under 25 øre. Det er udgifter, som let vil kunne viderefaktureres til forbrugerne, påpeger han.
- I fremtiden skal vi i endnu højere grad konkurrere på kvalitet, for andre lande har for længst overhalet os på pris på grund af lavere udgifter til arbejdskraft. Derfor er det produktet, som bliver de afgørende, og her tror jeg også, at forurening og påvirkning af naturen spiller en rolle for forbrugerne, siger Det Økologiske Råds Kåre Press-Kristensen.