Landbruget kører på frihjul
LANDBRUG – De seneste årtier har landbruget kørt på frihjul – godt hjulpet på vej af udygtige og inhabile ministre, urealistiske banker og dårlige rådgivere i øvrigt.
Landbruget har for længe kørt på frihjul, mener skribenten, som efterlyser et paradigmeskifte. Foto: Holger Øster Mortensen
KOMMENTAR
Af Holger Øster Mortensen, konsulent
Da den borgerlige regering trådte til i 2001, blev samtlige grønne tiltag nulstillet. Forholdene for natur og miljø gik fra skidt til værre. Det har nu vist sig, at de gode hensigter i forskellige vandmiljøplaner aldrig er blevet opfyldt. Og hvad der er langt mere alvorligt: Kravene fra EU´s vandrammedirektiver er aldrig blevet implementeret.
Sagens alvor har længe været kendt af senere regeringer i Danmark, og nu er konsekvenserne ved den manglende miljøindsats også ved at gå op for store dele af landmændene overalt i landet – bortset måske fra ca. 4000 hardcore storbønder og godsejere i foreningen Bæredygtigt Landbrug.
Ikke siden istiden har plante -og dyrediversiteten i Danmark haft det dårligere.
Mange arter er allerede forsvundet fra vores åbne landskaber, rødlisten over truede planter og dyr har aldrig været længere, og vores fersk -og saltvandsmiljø har aldrig haft det værre. Selv helt almindelige arter som kodriver og engkabbeleje og vibe og hare er stærkt truet.
Hvordan kunne det gå så galt?
Det kunne det, fordi landbruget med Axelborg og stærke lobbyister i spidsen har kunnet true og overbevise politikere til ikke at gribe til de nødvendige midler for at genskabe ordentlige forhold for vores vilde planter og dyr. Oven i købet vidende om, at der blev handlet direkte imod direktiver fra EU.
Denne slendrian skal der nu sættes en stopper for. Hvis ikke den siddende regering med Lunde Larsen som bøndernes håndlanger vil gøre noget ved al elendigheden, må vi have hjælp fra EU.
Danske bønder vil gerne have de mange gode tilskud fra EU´s bugnende kasser, men kvier sig når der stilles krav om bedre miljøtiltag.
Økonomisk ruin
Ikke bare har landbruget hærget vores natur og miljø – erhvervet har også bragt sig selv ud i et økonomisk uføre, som allerede har lukket flere mindre banker, og truer hele landets banksystem og velfærd. Med en samlet gæld på små 400 milliarder kroner – heraf mange som flexlån – samt en ubetalt skattebyrde på yderligere 70-90 milliarder, er dansk landbrug endt i en uløselig gældsfælde.Det kræver helt nye tiltag på landbrugsområdet for at få rettet op på de dårlige forhold.
Krisen i landbruget er mindst lige så alvorlig som i 1930´erne.
Mange landbrug er allerede gået konkurs – og endnu flere er teknisk insolvente. Kun på nåde af bankerne får disse fallitbo lov til at køre videre – godt hjulpet af Finansiel Stabilitet – »Skraldemandsbanken« styret af staten.
I sidste ende bliver det SAMTLIGE borgere, som skal rage kastanjerne ud af ilden for de grådige og dumdristige bønder.
Bønder forsøger at købe aflad
Der er ikke noget at sige til, at rådvildheden er stor blandt både bønder og landbrugsrådgivere. Det er indlydende for alle, at de gammelkendte metoder i landbruget ikke længere kan bruges for at få erhvervet på fode igen.
Alligevel forsøger mange gældsplagede bønder at redde sig ud af det økonomiske morrads ved at investere endnu mere i nye håbløse tiltag – tilskyndet af rådgivere i banker og landboforeninger.
En af disse »redningsplanker« går ud på, at landbruget skal overleve ved at producere biomasse til energifremstilling. Man går endda såvidt, at man vil skabe en vis mængde energi ud af husdyrgødning (gylle). Det er en yderst risikabel øvelse. I mindst 30 år har man gjort forsøg med gyllegas, og ingen steder har denne energiproduktion kunnet give overskud.
Dette tiltag tjener kun et eneste formål: Svinebønderne kan slippe af med deres gylleaffald – og de kan få lov at producere flere slagtesvin. Regningen bliver igen sendt videre til andre borgere. En tilskudsskrue uden ende.
Ringe dyrevelfærd
Oven i alt dette skal man ikke glemme, at husdyrvelfærden i de danske stalde aldrig har været ringere. 25 procent af alle grise dør inden slagtningen, alle ornegrise kastreres uden bedøvelse, haler klippes rutinemæssigt, tænder nappes af og mange søer har sår og skader. For at opretholde denne produktion af 25 – 30 millioner slagtegrise, bruger man årligt ca. 100 tons antibiotika i svineindustrien. Dette er en tikkende bombe under vores sundhedssystem.
Dansk landbrug er nået til et vendepunkt. Og selv medlemmer af den nyere landbrugsforening med det yderst misvisende navn »Bæredygtigt Landbrug«, må nu indse, at der skal nye midler til, hvis landbrugserhvervet skal have en fremtid i Danmark.
Fremtiden er ikke så sort, som den har været, siges det af Landbrug & Fødevarer. Men det er helt op til bønderne, om denne profeti går i opfyldelse. Der er brug for et paradigmeskifte.
