Landbruget kan omstilles for EU-støtten
OMSTILLING – Omstilling af landbruget kan gennemføres for lidt over én milliard kroner. Til gengæld får vi offentlige goder i form af mere natur, et renere miljø og bedre rekreative muligheder.
Der var fuldt hus til konferencen om fremtidens landbrug. Her ses et udsnit af deltagerne. Foto: Gustav Bech
Det er muligt at omstille en stor del af dansk landbrug, så den fremtidige landbrugsproduktion bliver mere grøn og økologisk til fordel for klima, natur og miljø uden at det vil belaste beskæftigelse og indtjening i foruroligende grad. Det kan oven i købet gøres inden for rammerne af den eksisterende landbrugsstøtte.
Det fremgik af en konference om fremtidens landbrug på Christiansborg, som Det Økologiske Råd havde inviteret til fredag den 6. februar.
Her blev resultaterne af et to-årigt forskningsprojekt fremlagt. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem forskere og eksperter fra Det Økologiske Råd, Københavns Universitet og Aarhus Universitet for at skabe debat og sætte nye pejlemærker for landbruget i Danmark i de kommende årtier frem mod 2050.
Muligt at udnytte synergier
- Projektet viser, at der er flere veje til bæredygtighed. Scenarierne er udtryk for meget forskellige udviklingsveje, og der er uden tvivl brug for at kombinere dem. Samtidig er det muligt at udnytte synergier, hvor de samme virkemidler gavner for eksempel både klima, vandmiljø og jordens frugtbarhed, siger Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd.
Projektet viser også, at det er økonomisk overkommeligt at realisere en grøn omstilling, og at det faktisk kan ske inden for rammerne af EU´s nuværende landbrugsstøtte. Også selv om den reduceres som planlagt.
- Det kan gøres ved at omdirigere ca. en milliarder kroner mere af EU´s nuværende landbrugsstøtte fra direkte hektarstøtte til miljøstøtte. Det ville svare til, at knap en tredjedel af landbrugsstøtten i 2013 blev anvendt målrettet i forhold til landdistrikterne og fremme af bæredygtighed. Også selv om støtten reduceres som planlagt, er det realistisk, pointerer Christian Ege.
Et plus for natur, biodiversitet, miljø og klima
På konferencen blev de mange deltagere præsenteret for fire scenarier og konkrete forslag til, hvordan landbruget kan udvikle sig med større hensyntagen til natur, miljø og klima og samtidig fastholde en høj produktivitet og indtjening.
Alex Dubgaard, der er lektor ved Sektion for Miljø og Naturressourcer, Københavns Universitet, har regnet på tallene og kunne på konferencen konstatere, at de samfundsmæssige tab vil beløbe sig til højest 1,2 milliarder kroner, hvis man gennemfører et af de fire scenarier.
- Til gengæld vil vi får offentlige goder i form af mere natur og biodiversitet, et renere miljø og bedre rekreative udfoldelesmuligheder. Vi har ikke forsøgt at værdisætte disse offentlige gode og ydelser, men der er rimeligt gode chancer for, at de samfundsmæssige eller offentlige goder, der skabes, pænt kan overstige disse beløb, sagde Alex Dubgaard.
Næppe nogen katastrofe for samfundet
De fleste scenarier vil som udgangspunkt betyde færre jobs i landbruget og følgeindustrien.
- En række af de scenarier, vi har gennemført, indebærer yderligere en afvandring af arbejdskraft, fordi der bliver taget landbrugsjord ud af drift, og vi regner med, at der følger en vis husdyrproduktion med. Hvis det skal ske på kort sigt, ville det utvivlsomt kunne øge arbejdsløsheden, også i følgeindustrien, sagde Dubgaard.
- Men hvis ændringerne sker relativt langsomt og velplanlagte, så producenter og økonomiske aktører kan nå at tilpasse sig, er der ikke nogen som helst grund til at tro, at den frigjorte ressource i form af arbejdskraft og kapital ikke vil finde beskæftigelse andre steder, lød vurderingen fra Alex Dubgaard.
- Det vil næppe være nogen katastrofe for samfundet, fastslog den erfarne landbrugsøkonom.
Han kunne henvise til de sidste 50 års udvikling, hvor arbejdsproduktiviteten i landbruget er steget med over fem procent årligt samtidig med, at en stor del af arbejdsstyrken er forsvundet ud af landbruget som følge af den teknologiske udvikling, der har mindsket behovet for manuel arbejdskraft.
